Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Er kærligheden forudbestemt?
Tim (Domhnall Gleeson) har haft en ganske normal og glad barndom, men på hans 21-års fødselsdag betror hans far ham med familiens store hemmelighed: mændene i hans familie har altid haft evnen til at rejse tilbage i tiden, men kun tilbage til noget, de selv har oplevet og aldrig længere end til deres egen fødsel. Trods sin mistro forsøger Tim at følge sin fars instrukser og ganske sandt: Tim kan rejse tilbage i tiden.
Da hans far spørger ham, hvad Tim vil bruge sine evner til, svarer han hurtigt: ”jeg vil bare have en kæreste”. Tim har altid været dårlig til kærligheden og for ham har hans liv altid handlet om kærligheden; eller manglen på den. Tim begynder straks at kue sin søsters veninde, den smukke Charlotte (Margot Robbie), men han lærer hurtigt, at selvom man rejser tilbage i tiden og korrigerer de små fejl, bliver resultatet nogle gange det samme, for man kan ikke ændre andre folks følelser.
Tim drager til London for at studerer jura, og på en blind date møder han sin drømmepige Mary (Rachel McAdams), der desværre har kæreste på. Men Tim retter i fortiden gennem utallige korrektioner og det lykkedes at vinde Mary over. Men jo ældre man bliver, jo mere komplicerede bliver konsekvenserne af Tims tidslige korrektioner. Men kan man stå for fristelserne?
Curtis sidste film?
Det kan lyde mærkeligt, når Richard Curtis udtaler, at About Time bliver hans tredje og sidste film som instruktør efter Love Actually (2003) og The Boat That Rocked (2009). Men forklaringen lægger i, at Curtis karriere mest af alt har været centreret omkring romantik og komedier på manuskriptplan: Fire bryllupper og en begravelse (1994), Notting Hill (1999), Bridget Jones's Dagbog (2001), Love Actually (2003) og Mr. Bean's Holiday (2007). Der har dog sneget sig nogle seriøse film ind imellem som med for eksempel War Horse (2011)
Hvis man kender til ovenstående film, vil man let kunne fornemme Curtis kærlige og charmerende engelske skæve humor, og selvfølgelig er About Time ingen undtagelse. Det er ofte sidekaraktererne som virker helt absurde. Tim flytter til London og hans logerende, den kæmpende teatermanuskriptforfatter Harry (Tom Hollander), virker som en på randen af selvmord, men med nok selvironi til aldrig at skade nogen. Endnu mere sær er hans onkel Desmond (Richard Cordery), der virker mere retarderet end familien egentlig er klar over. I bund og grund fungerer han bare som en tåbelig comic relief.
Tidsrejse-kiks
Men About Time er mindre en hylende sjov komedier og mere et seriøst drama fortalt med en let tone. Det romantiske kaster selvfølgelig en vis grad sentimentalitet og melodrama af sig, men humoren synes at lande lidt midt imellem alt og ingenting. Den bliver aldrig rigtig sjov ligesom Curtis tidligere skrevet komedier.
Tim’s unødvendige voice-over virker aldeles overflødig og alt for forklarende. Selvom plottet omkring tidsrejse får en pudsigt sekundært fokus, hvilket egentlig gør filmen meget mere interessant, så føler man netop at det ikke bliver udnyttet til fulde. Curtis benytter åbenlyst tidsrejse-aspektet mere til at fortælle en historie omkring kærligheden og alle de ting man fortryder og ønsker at kunne lave om, end logikken omkring tidsrejsning.
About Time er en sød og charmerende romantisk komedie, der aldrig helt fænger ved eller kommer ned under overfladen. Domhnall Gleeson (Bill Weasley i Harry Potter-filmene) viser at han kan bære hovedrollen i en film, men både plot, skuespil og humor forbliver desværre kun på overfladen. Det virker som om, at Curtis ikke turde at gå planken helt ud.
Faktisk er det første del af filmen, som fungere bedst, og det giver dig paradoksalt nok selv lysten til at rejse tilbage til begyndelsen af filmen, når man er kommet halvvejs.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
