"Welcome to Miami"....
Virker ordene og sangen bekendt? Var der ikke en ung sanger, rapper, skuespiller, der på et tidspunkt i 90'erne slog igennem Hollywood og var kendetegnet på succes?
Og var der ikke noget for et par år siden med en Oscar uddeling og en famøs lussing?
Den unge rapper er blevet voksen, okay det har han været i mange år, men efter den kæmpe shitstorm og nedtur efter Oscar "showet" er Will Smith tilbage i varmen (formodentlig) i Hollywood, og får selskab af makkeren igennem tre film Martin Lawrence, med deres ikoniske karakterer Mike Lowrey og Marcus Burnett.
Mike og Marcus er blevet 50+ somre, men langt fra "too old for this shit".
Vi følger i sporene på Bad Boys 3, der havde den overraskende twist med, at Kaptajn Howard (Joe Pantoliano) blev myrdet, af Mike's ukendte søn Armando (Jacob Scipio).
Nok om det, men nu er der en ny "bande" i byen, der beskylder den afdøde Kaptajn Howard for korruption og narkorelationer, og det får Mike og Marcus at vide igennem beskeder fra hinsides, og kan af naturlige årsager ikke acceptere det om deres mentor. De tager til mission at rense Howards navn, samtidig med at de kæmper med livskriser, angstanfald, et nyt ægteskab og resterne af Howards familie, der tæller en datter (Rhea Seehorn) og barnebarn der ikke just er fans af Mikes bastard.
I kampens hede, blive de to herrer, selv indblandet i anklager om korruption, og kommer til at være på flugt fra venner og fjender, og ikke mindst af narkokarteller der prøver at indløse den kæmpe dusør der bliver sat på deres hoveder.
Alt det mens vi bliver rullet igennem næsten to timers underholdning, komedie, action, innovative kameravinkler, nostalgi, charme, selvtillid og farvet hår/skæg.
Hvem kan de stole på? Og kan tidligere fjender lige pludselig blive en afgørende faktor i at overleve med æren i behold?
Der er ingen tvivl om at makkerparret er blevet ældre, og konditionen og musklerne i de ældede kroppe ikke er de samme, men underholdningen er i top, selvom selve plottet ikke er det, og lider under den platte og urealistiske historie vi blev introduceret for i treeren.
Men det er hvad det er, og jeg synes helt klart, at trods det minus, så formår de at komme ud med et resultat der er underholdende, hvis man ikke efterspørger den dybe mening, men bare vil grine og føle sus over den hastighed filmen kører igennem.
Det er fire store stjerner fra mig, da jeg ikke kan lade være med at være forudindtaget positiv over et ikonisk makkerpar fra min ungdom.
Alle er sikkert ikke enige, men det er jo heldigvis smag og behag.
Jeg vil i hvert fald sige:
"Welcome (back) to Hollywood... Øhm Miami, Will Smith"
"Bad boys, bad boys, whatcha gonna do?"....