Skriv en kommentar
What's Beef?
Lad mig starte med at slå fast, at Beef II bestemt ikke er en DVD for alle og enhver. Hvis farverige navne som Ice Cube, B-Real, D-12, Canibus, Ice Cube Eminem og Royce Da 5'9" ikke siger dig en daddel, så vil denne DVD heller ikke gøre det! Kender du imidlertid ovenstående navne, og besidder du en (u)sund interesse i, hvordan disse kombattanter på kryds og tværs har haft både verbale og fysiske kontroverser – såkaldte beefs – så er denne DVD lige noget for dig.
Filmen
Dokumentaren, der udgør denne DVD’s hovedattraktion, giver et hidtil uset indblik i en lang række af de mest højtprofilerede beefs, som den amerikanske hiphopkultur har kunnet mønstre gennem de sidste 20 år. Der er dog hovedsageligt fokus på beefs fra midten af 90’erne og frem til i dag.
Igennem en perlerække af interviews med de involverede kunstnere får vi deres syn på, hvordan disse beefs startede, hvordan de udviklede sig, og hvordan de i sidste ende sluttede. Et par stykker af dem verserer dog endnu, hvilket bestemt ikke gør dem mindre interessante. F.eks. er det vanvittig morsomt at bevidne rapperen K-solo, der i bedste Ricki Lake stil underkaster sig selv en løgnedetektortest for at bevise sine udsagn om at have besejret opkomlingen DMX i en battle, da de begge to sad i fængsel. Det er kun amerikanere, som kan tage dét seriøst.
Bemærkelsesværdigt og en smule hyklerisk er det, at dokumentaren prøver at skyde skylden på de pengegriske pladeselskaber og deres skruppelløse udnyttelse af deres kunstnere. Det klinger dog lidt hult, når man i samme dokumentar kan se kunstnere med millionindkomster sidde og vifte med automatvåben, ja sågar en AK-47 riffel.
På mange måder understreger Beef II en kedelig udvikling for hiphopkulturen. For i sin spæde begyndelse brugte man de såkaldte battels til at rense luften oven på en beef. Hvis f.eks. to rappere havde beef, så ville de mødes og battle hinanden på hvem, der var den bedste på en mikrofon. Ligesom vi ser i filmen 8 Mile med Eminem. Når det så var afgjort, var luften renset. I dag virker det desværre som om, det er gået i ring. Nu er det snarer sådan, at hvis nogen siger noget om en anden i sit rap, så svarer denne igen, og sådan fortsætter det så, indtil den ene eller begge parter trækker våben. Så hvor battels startede som et modtræk til det at slås, er det i dag blevet en legitimering, hvilket er en meget trist udvikling.
Når det så er sagt, så er Beef II en underholdende udgivelse, for det er et faktum, at beefs er interessante i hiphopkulturen, og her har man chancen for at høre det fra hestens eget mund. Dette førstehånds kendskab øger troværdigheden betydeligt, ligesom det faktum at man på dvd’en altid får begge sider af en beef og ikke blot den ene.
Så hvis du mener, at 50 % hiphop, 35 % Se og Hør og 15 % eftertanke er noget for dig, så er der ingen undskyldning for ikke at kaste et blik på Beef II
Lyd & billede
Teknisk set er det også en udmærket udgivelse. Der er et DTS lydspor, der virkelig giver rap soundtracket liv og nerve. Billedkvaliteten er god uden at imponere, men der er som sagt også tale om en dokumentar, så det er blot forventeligt.
Det er dog beskæmmende, at man fra udgiverens side ikke har forsynet Beef II med hverken danske eller engelske undertekster dels fordi, der er utroligt meget slang, og dels fordi flere af de interviewede ikke taler særligt tydeligt. Det er nok de færeste, der får glæde af de franske undertekster, som underligt nok er at finde på udgivelsen.
Ekstramateriale
Hvor hovedretten på Beef II må siges at være en ganske appetitlig affære, så er ekstramaterialet en anderledes tynd kop te. Vi får en ligegyldig lille dokumentar/reklame for det firma, der har skabt den halskæde, man ser på DVD’ens forside, komplet med telefonnummer og e-mail til firmaet - man ved jo aldrig, hvornår man får brug for lidt bling bling!
Vi får også en musikvideo fra KRS-One, Warren G og en japansk rapper ved navn Lil’ AI. Der er ikke meget at komme efter, og det er umiddelbart svært at se sammenhængen med dokumentarprogrammet. Resten af ekstramaterialet består åbenlyst af materiale, som blev vejet og med god grund fundet for let til selve Beef II. Vi får tre meget ensidige udredninger omkring beefs, som ellers på papiret er uhyre interessante: KRS-One vs. P.M. Dawn, Eminem vs. Insane Clown Posse og Grand Master Caz vs. Big Bank Hank. De udmærker sig alle ved kun at beskæftige sig med den ene part i hver af de pågældende beefs. Det er utrolig kedeligt at se og høre på, og især frontfiguren fra Insane Clown Posse er på samme tid dræbende kedelig og uhyre irriterende – ikke nogen god kombination!
Konklusion
Alt i alt er Beef 2 måske ikke den mest essentielle udgivelse, man kan have stående på hylden, men den leverer varen til sin målgruppe på en altid underholdende og til tider ganske oplysende måde - og det er faktisk ikke så ringe endda.
DVD’en er venligst stillet til rådighed af
BMG Danmark.
