Skriv en kommentar
Den unge Darrens (Darren Fields) liv er helt perfekt. Han skal giftes med den jævnaldrende pige Rebecca (Christine Lakin) og svigerfar Roy Callahan (Christoffer Walken) forguder ham. Men Rebecca forlader Darren ved alteret i kirken for en anden og Darren beslutter sig alligevel at rejse på bryllupsrejse til et Sunny Beach-agtigt sted, men sammen med sin umodne ven RJ (R.J. Knoll). En misforståelse ved ankomsten betyder at de to venner bliver misforstået som et bøssepar på bryllupsferie, hvilket naturligvis gør scorechancerne svære for de to venner. Især når Darren har set sig lun på den franske guide Isabelle (Beatrice Rosen).
Bikini Beach er en komplet usjov amerikansk amatør-ungdomskomedie, der forsøger at ramme American Piefilmenes groteske humor, men fejler ved første færd. En ulidelig umorsom prolog med Darrens voice-over viser brudstykker af hans liv til og med det kiksede bryllup. Herefter forsøger filmen er blive kæk og fræk, men humoren forfalder til falde-på-halen komedie og genbrugte platte vittigheder. Hele set-up’et med bøsse-misforståelsen i lufthavnen er alt for konstrueret. Tilmed at den homoseksuelle guide alt for karikeret og kliché.
Humoren bevæger sig ikke langt udover sine egne grænser. Bikini Beach er low-budget, ikke kun på den økonomiske, men også den idérige side. Darren har det med at falde over ting: over stole, i badet, på stranden eller oven på en nøgen mand. Hvor lavt kan humoren synke? Det er ligesom om, at misforståelserne godt kunne været sjove, men de bare er gennemført amatøragtige, urutineret og uelegante.
Adskillige sekvenser med badegæster der bader, giver ingenting til filmen. Der foretages et utal af montagesekvenser med sær klingende underlægningsmusik, som kun understreger scenernes manglende kvalitet og en instruktør, der ikke tror på sin egen film. To gange skal vi pines igennem en montage med ølstafet, hvor den ene overgår over den anden i amatørfotografi og decideret pinlig ringe efterproduktionseffekter! Drukmontagerne når intet i forhold til for eksempel Springbreakers heftige scener gjorde.
Hvad er der så tilbage, når man har skrællet alt det kvalmende væk? En komplet uvedkommende kærlighedshistorie om en naiv dreng, der på badeferie bliver håbløs forelsket i en fransk guide.
Darren Fields spiller rollen neutralt og uden at imponerer, hvorimod R.J. Knoll, som den umodne drengerøv, der tror han er ”the stuff”, er decideret anstrengende. Christoffer Walken spiller en lille rolle som Rebeccas far Roy, og hvis man bare vidste. hvorfor han havde påtaget sig rollen? Det kan samme kan siges om Rutger Hauer, der spiller rejsearrangøren Jean-Luc eller Robert Wagner, der spiller den ældre pillemisbrugende skøjtejæger Tom Wald.
Også Morgan Fairchild har sneget sig ind på rollelisten, som den gifte flirtende forførerske Felicia Wald. Felicia forfører i begyndelse Darren til sit badeværelse, men Darren fortryder og hele scenen er lavet som en kopi af Psychos klassiske badeværelsesdrab. Dog et usædvanligt usikkert og usselt forsøg på det, da hverken lyd, klipning, skuespil rammer stilen og så forstår man i det hele ikke, hvad scenen egentlig ville fortælle. Skulle den være sjov?
Og det er det gennemgående problem ved Bikini Beach. Man er i konstant tvivl, om det er en komedie, man ser. Et overhængende spørgsmål er: ”skal jeg grine nu?”. Filmen besvarer aldrig mit spørgsmål og derfor er konklusionen, at det må være en film af tragiske dimensioner. I mere end en forstand!
Another World Entertainment.
