Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Marvel er godt i gang med den nye fase i deres cinematiske univers. Efter “Avengers: Endgame” har mange måtte vente forgæves på den næste plottråd, som skal binde den nye række af film sammen. Hvis man følger med i MCU, er man dog godt klar over, at vi ikke skal vente meget længere. Det hjælper dog ikke at producere og udgive en film som “Black Widow” nu. For det første har karakteren fortjent sin egen film for et årti siden. For det andet skader det i høj grad momentum at skue bagud. For det tredje virker det helt hul i hovedet, at lave en film efter både karakterens og skuespillerindens skæbne tyder på, at dette er det sidste, vi ser af Black Widow. Især har serien “Loki” ellers åbnet op for, at hun kunne genintroduceres i universet, men efter Disneys behandling af Scarlett Johansson og hendes reaktion derpå, ser vi nok ikke meget mere til hende.
Hovedparten af “Black Widow” udspiller sig nogenlunde samtidig med “Captain America: Civil War”. Her genforenes Natasha Romanoff (Scarlett Johansson) med sin søster Yelena Belova (Florence Pugh). Eller - de er ikke rigtigt søskende, men er begge blevet placeret undercover i en familie som unge agenter for den russiske regering. Der er dukket en fjende op fra fortiden, som de ellers troede var død, og nu har han stjålet en hemmeligt våben, der kan få konsekvenser for den frie verden.
Mere klassisk plot skal man efterhånden lede langt efter, og der er ingen overraskelser undervejs i “Black Widow”. Hele filmen følger en typisk skabelon ned til mindste detalje. Underholdningen skal derimod findes i filmens actionsekvenser og sentimentale familieværdier, og disse dele fungerer kun til dels. Actionscenerne er såmænd ganske flotte, men det kreative niveau er lavt. Det sentimentale aspekt får fuld smadder hele vejen igennem, og kan sagtens sidestilles med Disneys animationsfilm. Det er både for lidt og for meget af det gode, og “Black Widow” ender derfor som en metervare, der aldrig er helt skidt eller helt godt.
Humor er der såmænd også masser af - både af den frivillige og ufrivillige slags. Hvorfor i alverden Florence Pugh er blevet pålagt en tung russisk accent, vil jeg aldrig kunne forstå. Hun leverer en solid præstation imens hun hæmmes af en accent, der er umulig at tage seriøs, og bliver derfor filmens største hæmsko og mest interessante tilføjelse på en og samme tid. David Harbour som superhelten Red Guardian lykkedes bedre med sin accent, da man netop helst ikke skal tage karakteren for seriøst, og står derfor for filmens bedste øjeblikke. Sjovt nok træder Scarlett Johansson lidt i baggrunden for de andre, og får dermed ikke den solofilm, hun har fortjent. Præstationsmæssigt er hun nok den mest imponerende på rollelisten, men det bliver de nye karakterer der får mest ud af spilletiden.
“Black Widow” er en skuffelse af dimensioner. Det er en film, der er kommet for sent i forløbet, og en der har fortjent et bedre plot. Nu ved jeg godt, at Disney har overtaget “Star Wars” filmene fra George Lucas, men det betyder altså ikke, at man skal kopiere hele tredje akt af “Return of the Jedi”. Hvis det skulle have været en hyldest, skulle det have været gjort mere subtilt end her - det her virker bare som et plagiat. Nuvel - “Black Widow” er skam ikke en decideret dårlig film, men hold da op hvor er den kedelig!
Filmen ser godt ud på blu-ray, og ekstramaterialet byder på bl.a. et kvarter med slettede scener, et underholdende gag reel og nogle korte featurettes der går bag om kameraet, som ikke byder på hverken meget info eller underholdning.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Walt Disney Studios ©.
