Skriv en kommentar
"I was in love with the world"
"And the world was in love with me".
"When did we stop loving each other"?
Med sådan et udpluk fra Mike White's manuskript af hans nye film "Brad's Status", må man konstatere, at han har valgt en præcis og filosofisk tone, der er meget velplaceret i en film om en mand, der bør være taknemmelig, men tilsyneladende ikke kan være det. Citatet er fra cirka midt i filmen, og bliver sagt med tilpas melankolsk voice-over af Ben Stiller's karakter, Brad, der tænker tilbage på sit liv på universitetet.
Status
For Brad Sloan (Ben Stiller) er slet ikke tilfreds med sit liv. Han har en skøn og sød kone, Melanie (Jenna Fischer), og en velopdragen og musikalsk begavet søn, Troy (Austin Abrams), som han skal hjælpe med at finde et passende universitet til, men alligevel er han utilfreds og præget af jalousi. Uskyldigt nok på sine gamle venner fra universitetet spillet af bl.a. Mike White selv, Michael Sheen, Jermaine Clement og Luke Wilson, men mere skyldbetynget må han også konstatere, at han på et tidspunkt føler det grønne stik overfor sin søn. Men da han tager kontakt til sine gamle venner, opdager han, at selv dem, der lever livet på toppen af samfundets flødeskumskage, også har problemer - og at hans selverklærede liv i middelmådigheden, måske slet ikke er så slemt endda.
En perfekt karikatur af den moderne middelklassemand
Vi har naturligvis set det plot som "Brad's Status" praktiserer før. Den midtvejskriseramte far, der i sin hvirvelvind af selvmedlidenhed, som konstant brokker sig over sit liv. Den lille mand, der må acceptere, at han ikke er omgivet af materialistisk rigdom, men omvendt er rig på menneskeligt indhold. Filmen kunne i den forkerte instruktørs hænder nemt have blevet en alt for sentimental og selvhøjtidelig kliché. Det er den heldigvis ikke blevet. Mike White har klogt nok skrevet Brad, som en både sympatisk og utaknemmelig karakter. Så på den ene side føler man med ham, og det er tydeligt at han elsker sin søn, men på den anden side bliver man i længden frustreret over hans hysteriske klynken, og hvordan livet kom i vejen for hans ambitioner og drømme. Det er en perfekt karikatur af den moderne middelklassemand, der konstant kæmper med selvværdet og (u)tilfredsheden.
Ben Stiler er fremragende
Ben Stiller er fremragende som Brad. Hans dramatiske talent (han gør sig jo primært i humoristiske film) demonstrerede han i den sjælefulde og skæve dramakomedie, "The Secret Life of Walter Mitty" (2013), som han også instruerede. Stiller gør Brad til en tragisk og kompleks karakter, men sørger også for at tilføje hans herlige akavede komik, som kun han kan levere den. Ben Stiller's sammenspil med den relativt ukendte Austin Abrams, der spiller hipstersønnen Troy, er både troværdigt og rørende, specielt i filmens sidste scene, som naturligvis ikke skal afsløres her, og de har en skøn far/søn dynamik, der er så svær at ramme på film, og som er filmens egentlige hjerte. Troy, der konstant har musik i ørene og på overfladen virker en anelse fraværende, men som stille ligger mærke til sin fars indre konflikt, står i dyb kontrast til Brad, der forsøger at være tilstedeværende på deres tur, men som netop ikke er i stand til at slippe sin status over sit liv.
Sjovt nok har filmen præmiere lige inden jul i Danmark. En tid hvor man netop bør være taknemmelig for alt det man har, og slippe sine bekymringer. Så kan man altid tage ind og se denne hjertevarme film.
