Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hmm, hvad kan man sige om denne film? Den har fået gode anmeldelser de fleste steder, men jeg sidder tilbage, efter næsten 3 timer, med en uforløsthed og en følelse af, at denne film kunne have været meget bedre.
Det, der er uforløst ved filmen er de mange handlinger, som vikler sig ind i hinanden og som skal give meningen til sidst, hvor det hele skal hænge sammen som en samlet helhed.
Cloud Atlas er filmatiseret David Mitchells bog af samme navn. Denne bog har vundet en del priser og man kan godt forstå, hvad der var tiltrækkende ved bogen og den senere filmatisering.
Filmen spænder sig tidsmæssigt i 1849 til et tidspunkt ude i fremtiden, på fremmede planeter, hvor Sonmi-451, som kunstigt fremstillet servitrice, gør oprør mod autoriteterne i Neo Seoul.
Sprogbruget, tøjet og mimikken afspejles i de forskellige tidsperioder og det er også på en måde, man bedst kan kende de forskellige scener og perioder fra hinanden. For filmen er ret forvirrende og det er derfor meget svært at komme med en egentlig beskrivelse af en decideret handling, andet end, at filmen filosoferer over vores eksistens og om handlinger i en anden tid har indflydelse på nytiden og fremtiden.
Filmen er en mosaik af de forskellige personer og nogle bliver man grebet af og andre er en lille smule ligegyldige. En person, som man bliver grebet af er den unge homoseksuelle komponist Robert Frobinser (Ben Whishaw), som kæmper med sin lyst til at dø og sin kærlighed til sin elsker langt væk Rufus Sixsmith (James D’arcy).
Man møder Tom Hanks og Halle Berry, som spiller forskellige personer i filmen, men ingen af disse gør specielt stort indtryk på mig.
Man skulle tro, at en film på næsten 3 timer kunne være sammenhængende og struktureret, men det var faktisk først halvvejs gennem filmen, jeg fik en fornemmelse af karaktererne i filmen og kunne følge ordenligt med i handlingen.
Filmen kunne blive så god, hvis de forskellige personer, handlinger og tidsperioder var bedre forklaret. Jeg sidder i slutningen af filmen og tænker:” Var det det? Og "hvad fik jeg ud af filmen?"
Forvirring og frustration over, at sådan et godt forfatteroplæg kunne skuffe så meget. Det er ærgerligt, at denne film, som kunne være episk og kunne have fået folk til at tænke over deres egen eksistens, bare bliver en sidebemærkning i kapitlet om film i 2013. Men det giver mig lyst til at læse bogen, for på den måde at lære figurerne bedre at kende og blive mindre forvirret.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .
