Den forældreløse Sofie (Ruby Barnhill) sniger sig rundt på børnehjemmet om natten og i en sen nattetime ser hun ud af vinduet en kæmpe! Men da kæmpen ser, at hun har fået øje på ham, snupper han den forbløffede Sofie og tager hende med hjem til sin hule i kæmpernes land. Heldigvis er kæmpen venlig og han har ikke, som de andre kæmper, tænkt sig at spise hende som en snack. For de ni andre kæmper, der lever i landet, spiser faktisk meget gerne børn, så det må Sofie hellere sætte en stopper for!
Den store venlige kæmpe bygger på britiske forfatter Roald Dahls børnebog The BFG fra 1982. Tidligere er flere af Dahls bøger, blandt andet Charlie og chokoladefabrikken, Fantastic Mr Fox og Heksene (The Witches), blevet filmatiseret. Det er berømte instruktør, Steven Spielberg, som denne gang har filmatiseret et af Dahls eventyr, om det umage venskab mellem en kæmpe og en lille pige.
Det er bestemt ikke et ukendt land for Spielberg, som før har fortalt historien om det umage venskab mellem en gruppe børn og et rumvæsen i E.T. (1982) eller skabte eventyrverdenen med den voksne Peter Pan, der vendte tilbage til Ønskeøen i Hook (1991) eller filmatiserede Hergés uddøde Tintin i Tintin: Enhjørningens hemmelighed (2011). Så Spielberg er ikke uvant med familie- eller eventyrfilm.
Selvom den unge pige Ruby Barnhill er god som Sofie og den Rylance gør det ligeså som kæmpen, så føles det eventyrlige en smule fladt. Som altid kan man ikke sige noget til Spielbergs historiefortælling, hans sublime genrekendskab, visuelle eventyrlandskab i perfekt selskab med John Williams underlægningsmusik. Det er billedskønt og velkonstrueret og Spielbersk, men som helhedsoplevelse en smule tamt.
Den Store Venlige Kæmpe er som et klassisk Spielberg-eventyrfilm. John Williams musik og Spielbergs eventyrlige fortællerteknik kombineret med kreativt og opfindsomt visuelt udtryk, gør filmen drømmende og med en billedmagi, som vil være noget børn kan relatere til. Det er de gode mod den onde og filmen har en blanding af uhygge, komik og spænding. Til gengæld er der en periodisk særegen stilhed i filmen, hvor Williams eventyrmusik er helt fraværende og lydstyrken nærmest er på nul. Det virker underligt…
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.