Hvad der skulle have været en hyggelig flyvetur blev til noget de slet ikke havde forestillet sig. En far og hans to sønner skulle på en helt almindelig familie udflugt. Vejret skifter sig pludseligt og flyet kan ikke længere styres. De styrter ned i vandet. Faderen sidder fast i selen og de to drenge må give kampen op, for at få ham fri op. De svømmer ind til den nærliggende strand hvor de møder Cyrus Crabb (David Thewlis).
Da de spørger om ham om de må låne hans mobil så de kan ringe efter hjælp, får de et svar som de ikke lige havde ventet.
De kan benytte sig af fuglepost.
Til deres store forbavselse er de ikke længere i den verden de kender, men i Dinotopia.
For at komme til Dinotopia skal man igennem et rev i havet. Det er aldrig lykkes nogen at komme fra Dinotopia til vores verden.
Cyrus følger dem til den nærliggende by hvor de møder Marion (Katie Carr).
Marion er datter af borgmesteren i Waterfall City.
Hendes evne til at berolige og ”behandle” dinosaurerer får de to brødre Carl (Tyron Leitso) og David (Wentworth Miller) til at beundre hende.
Sammen tager de tre til Waterfall City, hvor de bliver taget godt imod af Marions far Mayor Waldo (Jim Carter).
Her skal de indskrives i byens bog og deltage i skole undervisningen, hvilket Carl ikke finder behageligt.
David har det nemmere ved at finde sig til rette, og kommer til at nyde at være i Dinotopia. Et flugtforsøg fra Carls side mislykkes og han bliver mere og mere negativ på det hele. Han opsøger hjælp hos Cyrus, men han er ikke helt pålidelig.
Dinotopia energikilde er solsten og de er ved at slukke over hele Dinotopia. Gamle historier fortæller at solstene kommer fra underverdenen, men der er ingen vej der ifølge kort og historier.
Og da en flok kødædende dinosaurer angriber Waterfall City ser det sort ud.
Håbet ligger nu i hænderne på de to menneske drenge. Vil de kunne hjælpe? Kommer de tilbage? Og hvad er der sket med deres far?
Jeg har altid været fascineret af dinosaurer og hoppede straks til da jeg bare hørte navnet Dinotopia.
Tegnefilm var noget af det første der kom frem på lystavlen og tænkte straks på film som Landet for længe siden. Men næ nej det skulle vise sig at være noget helt andet.
Dette er film med almindelig mennesker og computer animerede dinosaurer.
Jeg må indrømme at de dinosaurer som en hvis Hr. Steven Spielberg lavede for et par år siden, er mere virkelige end dem vi ser i Dinotopia.
Som sagt tidligere er jeg meget fascineret af dinosaurer, men denne her film kan virkelig ikke holde min interesse. Derimod har en den en handling, hvilket mange rigtig gode film ikke altid har.
Skuespillerne er ukendte, de klarer det faktisk ret godt. Selv om det i visse scener lyder som de læser op fra et stykke papir.
Wentworth Miller som spiller David i filmen, er den som virker mindst overbevisende.
Hans måde at spille og tale på er ikke just optimal. Han kommer flere gange til at ”læse op” og har en form for ”I am a hero” måde at tale på.
Den computer animerede dinosaurer Zippo er derimod helt fantastisk. Han er som en form for Jar Jar Binks bare i en klogere udgave.
Jeg vil nok hellere foretrække en Walt Disney film frem for denne. Den er lidt over 2 timer lang og det bliver for meget til sidst.
Dinotopia er en populær serie i England (underligt nok).
Der er masser af sider på nettet omkring Dinotopia.
Men har du bare den mindste interesse for dinosaurer synes jeg du skulle se den, for det kan jo være den ligger til din smag.