Joe Darrow (Kevin Costner) er en læge der mister sin hustru (også læge), Emily Darrow (Susanna Thompson) under en Røde Kors mission i Venezuela, hendes lig blev aldrig fundet. Joe kan ikke komme over tabet, går psykisk ned og isolerer sig for omverdenen. Nogle måneder går, og Joe begynder at være vidne til nogle overnaturlige hændelser i sit hjem, han er overbevist om at Emily prøver at kontakte ham. Da han havde lovet at besøge Emilys patienter imens hun var væk, begynder han at knytte bånd med flere af dem, der også mener at have set Emily.
Dragonfly lyder egentlig meget lovende, et overnaturligt drama der er bygget over en mands psykiske lidelser, men tro mig, det er den ikke. Faktisk er Dragonfly muligvis den værste film jeg har set. Hvor den burde have det karakterdrevne på sin side, skildrer den alle sine personer som en-dimensionelle glatnakker, og prøver på at overleve med nogle billige chok og et forudsigeligt plot.
Tom Shadyac er vant til komediegenren (Ace Ventura, The Nutty Professor, Liar Liar og Patch Adams) og det burde han holde sig til. Komedier kræver ikke meget af instruktøren, og næsten alle ville kunne klare instruktørjobbet fint. Dramaer kræver derimod en hel del, og i Dragonfly fejler Shadyac rigtigt meget. Hans balance mellem gyser og drama er ujævn, og han føjer kun mere til det klichéramte manuskript. Faktisk er dette en udemærket film at vise en filmskole, så de ved hvad man ikke skal gøre.
Kevin Costner (Danser Med Ulve, JFK, Waterworld, Thirteen Days) har aldrig været en god skuespiller, han formår at tage alle roller og gøre dem kedelige, dumme og irriterende. Dette er ingen undtagelse, dog er det ikke hans fejl denne gang, at filmen fejler. Kathy Bates (Misery, Titanic, The Waterboy) er altid blevet rost for hendes optræden, og man kan ikke modsige hendes evne som skuespiller. Hendes rolle er lille og dårligt skrevet, og hun formår ikke selv at få mere ud af den. Susanna Thompson (Little Giants, Random Hearts) har uden tvivl den mest velskrevne figur, og hun spiller den da også ganske sympatisk, men det er næppe nok til at redde denne fejltagelse af en film.
Hvis du stadig gerne vil se denne film, vil jeg ikke dømme dig, men nu er du advaret. Den er ligeså tom som den er hul. Den er ikke underholdende på noget plan. Den er ikke engang så dårlig at den er grinagtig. Den er ikke andet end spild af tid.