Skriv en kommentar
En almindelig, hyggelig samtale barberer og kunde imellem bliver brat afbrudt da barberen afleverer sit blad til sin psykisk forstyrrede nevø der i grusom detalje saver halsen over på den overraskede kunde. Londons natteliv er ikke så harmløst som man kunne forvente i ”Eastern Promises” der fortæller en grum og barsk historie om russiske mafioso, kvindesalg og skruppeløse bagmænd der uden tøven giver små piger i bytte for billig champagne. Det er da heller ikke Hr. Hvemsomhelst der står bag kameraet. David Cronenberg er berygtet for sine detaljerede voldsudskejelser, senest i den eksplosive ”A History Of Violence”, og sin tematiske fokusering på koblinger mellem sex, vold og teknologi – genrebetegnelsen body-horror har han mere eller mindre for sig selv.
Og selv om det efterhånden er cirka tyve år siden Cronenberg lavede en regulær horrorfilm, så er der stadig masser af kropslighed over hans værk. Homoseksuelle understrømme slår gnister mellem det nærmeste vi kommer på en hovedperson, gangsterprotegeen Nikolai (Viggo Mortensen), og hans fordrukne og forvirrede kaptajn, Kirill (Vincent Cassel). Sidstnævnte er søn af den Corleone inspirerede russiske don, Semyon (Armin Mueller-Stahl), der skruppeløst styrer den Londonske underverden. En underverden som jordemoderen Anna uvildigt støder ind i da en 14-årig pige dør på fødegangen og hun beslutter sig for at finde det overlevende spædbarns familie.
Fra starten følger vi Anna, der kun langsomt gennemskuer den lurende farlighed der gemmer sig bag Semyons venlige, men nysgerrige ydre. Et stykke inde skiftes fokus dog til den mindre gennemskuelige og mere fascinerende Nikolai, hvis livshistorie er skrevet i de sibiriske fængselstatoveringer der dækker hans hærdede krop. Deres kontrasterende liv støder sammen, livgiveren møder livtageren og gennem koblingen af fødsel og død sker der forandringer i dem begge. Det er en spændende og fascinerende historie der tager fat i både kvindehandel, prostitution og forholdet øst og vest imellem, men først og fremmest er det en gangsterfilm af klassisk snit. Tankerne ledes hen på både ”Godfather” og ”Goodfellas”, men filmen har et bid der umiskendeligt er Cronenberg. Et bid der dog langt fra er lige så vildt og frådende som det har været. For selvom ”Eastern Promises”, ganske som ”A History Of Violence”, har en række voldsomme scener der vil være en ordentlig mundfuld for mange, så er det langt fra så bidsk og revsende som Cronenberg var engang. Væk er de mere udsyrede indslag og de oprigtigt groteske scenarier, tilsidesat for et mere publikumsvenligt og traditionelt fortællende univers. Og for de fleste vil det ikke være en negativ ting.
For mig er det som om Cronenberg hygger sig lidt på sine ældre dage. Det kan lyde absurd at sige hygge når jeg snakker om en film der indeholder en af de mest udpenslede kniv-kampe jeg nogensinde har set – oven i købet med en fuldstændig nøgen og blødende Viggo Mortensen på den ene side – men der mangler altså noget af auteuren og artisten Cronenberg. Mandens oprigtigt originale stemme er en tone lavere end vanligt og det er en skam. Dermed ikke sagt at ”Eastern Promises” er andet end en glimrende film. Den er rigtig god, spændende og teknisk vellavet – den er bare ikke fantastisk. Det er en detaljeret film med imponerende skuespil fra alle involverede, men instruktørn taget i betragtning er den bare en smule ordinær. Temaerne og problematikkerne er de samme, men virkemidlerne er mere typiske og mindre opsigtsvækkende – tør man sige kedeligere?
Min ærgerlighed over den drejning David Cronenbergs værk har taget over de sidste film skal ikke overskygge det faktum at havde ”Eastern Promises” været lavet af en instruktør jeg ikke kendte i forvejen, så ville jeg have hyldet den for sin nådesløse fortællestil, sin stramt fortalte historie og sine glimrende skuespilspræstationer. Det ER en rigtig god film, en af de bedste gangsterfilm jeg har set længe og en film der viser nosser (bogstavelig talt) ved at lade logikken råde i sit dramatiske antiklimaks. En anderledes og imponerende film, blot hæmmet af det enorme format instruktøren tidligere har vist i et utal af film der er både mere originale og mere fascinerende.
