Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I ”Daredevil” blev Elektra næsten slået ihjel, men nu er hun tilbage i storform. Som det er med Marveluniverset former fortællingerne sig som en kamp mellem godt og ondt, og hvor nogle karakterer balancerer på kanten af dette.
Elektra er således også en kontrastfyldt karakter. Hun døjer med barndomstraumer efter en far, der pressede hende hårdt, og tilmed besad den lille pige så ustyrlige kræfter, at hun senere var en vigtig brik for både den mørke og lyse side.
Hvor vi møder Elektra, har hun været død men er blevet genoplevet og derfor er hun genopstået i stærkere og farligere form. Nu sættes hun på sit livs test. Hun skal dræbe en far og hans datter, men da hun kommer nærmere ind på livet af de to, siger hendes instinkter hende, at hun i stedet skal beskytte de to mod mørkets kræfter.
Det kommer herefter til en flugt, hvor de mørke ninjaer og onde superhelte forfølger de tre. Lettere bliver det ikke af, at den unge pige, viser sig at have overnaturlige kræfter og således spejler Elektra som pige.
Derfor foregår filmen på et ydre niveau, hvor der flygtes og kæmpes mod tattoo og hvad de ellers hedder. På det indre niveau kæmper Elektra med sin barndoms traumer og sin indre forvirring omkring det gode og det onde.
Filmen er overvejende godt lavet. Der eksisterer flere finurlige filmiske tricks, der illustrerer de overmåde meget udviklede sanser hos filmens karakterer. Desværre har historien svært ved at holde vand, og man falder godt hen undervejs i det, der skulle have været endnu en af de mange vellykkede superheltefilm, vi har set de senere år.
I Marveluniverset var X-Men 1 og 2 nogle virkeligt velfungerende film, hvor ulvehelten Wolverine sammen med sine gode superheltevenner kæmpede mod superskurke som Magnito samt de almindelige mennesker, der ikke accepterede mutanter.
I en film som ”Daredevil” (også fra Marveluniverset) var det mindre vellykket. Filmen var meget ventet men kunne desværre ikke leve op til de store forventninger, selvom Ben Affleck var barndomstraumatiseret læderklædt hævner. Historien var svag og underholdningen nåede aldrig over det middelmådige, og da Elektra også spillede en væsentlig rolle i den tvivlsomme ”Daredevil” kan det undre, at Elektra får sin helt egen film
DC konkurrenten til Marvel har med Batman-filmene og Superman leveret storsælgende og intelligent underholdning, der har en anden slags charme end Marvelheltene. Så selvom Marveluniverset stadigvæk har leveret ganske glimrende underholdning må en film som "Elektra" siges at være en overmåde tynd kop te, som kun er for sande fans af tegneseriefilmatiseringerne og for dem vil den ikke være andet end en interessant parentes.
Instruktørsædet er besat af Rob Bowman, der er lidt af en ekspert indenfor det overnaturlige, idet han hovedsageligt har instrueret tv-serier som ”X-Files”
Og ”Star Trek”. Men Bowmans instruktion bærer for meget præg af tv-formatet for filmen her slynger sig aldrig op over et gennemsnitsniveau.
På skuespilsiden er Jennifer Garner naturligvis lidt af en godte, iklædt stramt latex og trutmund virker hun naturligt dragende, men det er desværre ikke nok til at skjule en præstation, der aldrig formår at give karakteren Elektra format. I det hele taget virker skuespillet rutinepræget og uden nerve, kun Terrence Stamp (General Zod i ”Supermand”), der spiller den aldrende læremester har skabt en karakter, som virker interessant, men så er det synd, at han alligevel fylder forholdsvis lidt i den noget ligegyldige heltefilm her
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
