Skriv en kommentar
Kira (Stine Stengade) er indlagt på en psykiatrisk skadestue, og har tydelige neuroser, og svært ved ligesom at genfinde sig selv. Hun er dog kommet så meget til hægterne at hun bliver udskrevet. Mads (Lars Mikkelsen) henter hende, og deres længsel efter hinanden er tydelig. Men Mads har inviteret alle vennerne, til en velkomstfest for Kira, der tydelig er meget beæret, men også kæmper indvendig over al den opmærksomhed. Hun er tydelig en stærk kvinde der har været udsat for en svær psykose som er afstedkommet af en voldsom oplevelse. Børnerne har det tydeligt lidt svært med moren, der virker meget ustabil. Specielt i svømmehallen, hvor hun som et barn kaster sig vildt rundt i børnebassinet, og bliver smidt af svømmehallens livreddere. Mads har haft et forhold til Kiras søster Charlotte (Camilla Bendix), under Kiras indlæggelse, og han lider et eller andet sted af skyldfølelse, samtidig med at han prøver at få Kira tilbage. Men det er som om hun langsomt forsvinder, at hun bliver mere og mere psykotisk, og hun er selv bevidst om dette. Hun har før været sjov og underholdende, men det er gledet hende af hænde, og hendes forsøg virker skræmmende på børnene.
Hun føler ikke selv at hun kan fortsætte det liv, og beder Mads om at forlade hende. I sine bestræbelser på at gøre det nemmere for ham, smutter hun afsted en aften, hvor hun på en bar støder på svenskeren Gustav (Thomas W. Gabrielsson), og hvor hun, godt beruset, bliver ved med at spille op til ham. Hun tager med ham hjem til Malmö. Næste dag vågner hun op, og får det rigtig dårligt over det hun har gjort. Hun ringer til Mads, der med det samme kommer og henter hende, der står halvnøgen med en dyne om sig ved beboelseskompleksets parkeringsplads. Der er næsten ikke grænser for ydmygelser i deres forhold. Mads er tvunget til at tage en beslutning, han fortsætter indtil videre. Hans firma skal holde en stor fest, som Mads skal arrangere, Kira får lov at stå for forberedelserne. Det bliver en skæbnesvanger aften, kan kærligheden stå distancen?
Endnu en dogme (nummer 7) har set dagens “begrænsede” lys. Det er en velfortalt historie, precist og koncentreret. Dog synes Kiras sindstilstand at være realistisk set, lidt konstrueret. Stine Stengade spiller fremragende, og er virkelig inde i sin person, der er spaltet af to verdener, der kæmper mod hinanden. Lars Mikkelsen hæver sig ligesom langsomt i sin rolle, der virker en anelse tam i starten. De to svenske skuespillere Thomas W. Gabrielsson og specielt Sven Wollter, der spiller Stine og Charlottes far, har virkelig format over spillet. Stine Stengade debuterer her på det store lærred, men har også spillet med i tv-serien “Edderkoppen”. En dramatisk dansk dogmefilmudspil, der med lidt mere substans i personskildringerne havde kunnet skrue sig op til fem stjerner.
