Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Fair Game drejer sig om kynisk politik anno 2003. Valerie Plame er hemmelig CIA-agent. Hun er gift med den tidligere diplomat Joe Wilson, som kan dokumentere at Irak ikke har masseødelæggelsesvåben, hvilket betyder at USA indleder krigen på falsk grundlag. Wilson fejes til side af Bush-regeringen, men han hager sig fast og ønsker at sandheden skal frem. Den offentliggør han så i en avisartikel. Modsvaret bliver et sandt mareridt for hans familie, og i særdeleshed Valerie. Hendes hemmelige identitet afsløres, og hendes tilværelse er lagt i ruiner.
Filmen er baseret på den sande historie om Valerie og Joe, der i dag lever et tilbagetrukket og stille liv i Santa Fe, langt væk fra politik og magtmennesker. Filmen deles passende mellem portrætteringen af Valerie, hendes virke og situation, samt de gnidninger der nåede at opstå mellem hende og Joe, grundet Joes indædte kamp for sandheden, som skulle koste Valerie så dyrt.
Naomi Watts spiller Valerie, og Sean Penn, hendes mand Joe. Begge gør det glimrende. Instruktør Doug Liman har før haft fingre i film angående spioner og hemmelig identitet. The Bourne Identity og Mr. & Mrs. Smith siger vist alt, selvom sidstnævnte var i den lidt lettere afdeling angående alvoren. Fair Game er ikke nogen actionmættet thriller, men mere de små brikkers kamp mod det store puslespil.
Personligt synes jeg filmen starter lidt tungt, men efterhånden vækker den interesse, specielt når Sean Penn når i rødt felt og Naomi Watts rammes af panik. Man skal heller ikke underkende det faktum at filmen jo er skabt på baggrund af virkelige begivenheder (og ikke mindst et sammenkog af Joes bog ”The Politics Of Truth” og Valeries ”Fair Game”). Det er også med til at holde en vis nerve. Ingen kan vel sige sig fri for at få en kold følelse ned af ryggen, med tanke på at ens hverdag og persongrundlag på blot et sekund kan splintres, og man så siden er jaget vild. Sådan blev det i hvert fald for Valerie, inden hun også tog kampen op mod systemet. Det er der autentiske billeder af under rulleteksterne.
Film fra staterne som går i flæsket på andre landes regeringer og hylder sig selv, ja dem findes der så rigeligt af. Det er altså befriende, når der fra tid til anden dukker en film op, så går kritisk til værks og belyser ”eget svigt”. Fair Game er en af den slags film, men den er nok ikke for alle. En god portion politisk interesse er nok ikke nogen ulempe blandt publikum.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
