Det er ikke første gang, at vi ser Tom Hanks mutters alene. Hvem husker ikke Cast Away, hvor Hanks på ren Robinson-manér måtte klare sig selv på en øde ø? Fra tid til anden akkompagneret af en gammel volleyball af mærket Wilson. Lidt mere modspil får Hanks denne gang, da han får følgeskab af en hund samt den robot, som han har kreeret. Men hvorfor er Oscar-vinderen så alene denne gang?
Finch, som Hanks hedder her (og er identisk med selve filmens titel), er alene på jorden, da ozonlaget er ødelagt og normaltemperaturen er steget til 70 grader, hvilket har efterladt kloden som en stegt ødemark uden liv. Finch har overlevet ved at tage ophold i et underjordisk laboratorium, som plejede at være hans arbejdsplads. Her kan han undgå den konstante ultraviolette stråling og de ekstreme vejrfænomener, som ødelæggelsen har forårsaget. Ja, faktisk har Finch klaret sig i 10 år nu, og har afdækket det meste af nærområdet. Men alt er ikke godt på trods af dette. Finch har nemlig kræft, og føler ikke at han har længe igen. Hvem skal så passe hunden, som i øvrigt lyder navnet Goodyear? Finch arbejder på en robot, som tillærer sig menneskelig intelligens. Kan Finch nå at skabe et hjem og en tilværelse til robot og hund, inden han bukker under?
Tom Hanks bærer filmen som noget nær et soloprojekt, men så snart at Finch får liv i robotten, som kommer til at hedde Jeff, så må Caleb Landry Jones (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, The Florida Project, X-Men) også lidt op i omdrejninger. Sjovt nok lyder han til tider som The Man From Another Place fra Twin Peaks. Det giver en lidt anden dimension, at Finch nu reelt har en samtalepartner, som også kan give lidt modspil. Det vækker lune og charme til den spænding og drama, som Finch-filmen også besidder. I denne sammenhæng må man også nævne Finch’ første primitive robot kaldet Dewey. Den har intet sprog, men er fuld af lyde. Sammenligningen med et par droids fra en galakse langt, langt væk er til at få øje på.
Finch’ største udfordring - set fra min kant – er nok dens forudsigelighed. Denne loner-film byder ikke på mange overraskelser, måske særligt fordi at Tom Hanks er lige så likeable som altid. Hans oplæring af Jeff i takt med at hans sygdom forværres er på sin vis rørende, men scenerne var regnet ud på forhånd. Alligevel er Finch et ganske udmærket bud på hurtig underholdning. Her er noget for hele familien, selvom det ikke er videre forventeligt at unge seere holder stand i de næsten 2 timer, som filmen varer. Rent visuelt er Finch dog bedre end god. Jeffs interagerende med Finch og hunden er sublim teknik. Det gør også, at vi på karakterskalaen ender på en fin firer. Desuden så har vi jo set Tom Hanks spille dødeligt syg i Philadelphia, og det bliver nok også film som Saving Private Ryan, Da Vinci Mysteriet, Den Grønne Mil, Big og naturligvis Forrest Gump, som bliver nævnt før Finch den dag, hvor Hanks ikke er blandt os mere.