Skriv en kommentar
Tal om et særpræget plot: Operaelskeren Brian Fitzgerald (Klaus Kinski) har fået ideen om at bygge et operahus i den peruvianske jungle. Her skal tenoren Enrico Caruso kunne synge sine værker. For at realisere drømmen må Fitzgerald tjene vældige summer på gummi, og det indebærer blandt andet at slæbe et stort skib tværs over et bjerg – med håndkraft.
Et rigtigt Herzog-plot og selvfølgelig med Klaus Kinski i den dominerende rolle som den aldeles bizarre men visionære gummibaron. Faktisk er historien baseret på en historisk person, der foruden planerne om operahuset også havde planer om en jernbane tværs over Andes-bjergene.
Selve filmen var ligeså vanvittig svær at realisere som Fitzcarraldos planer. I flere måneder var filmholdet fanget i regnskoven, hvor indianere protesterede højlydt mod projektet. Da de først kom i gang med at filme, døde et par fra filmholdet i et flystyrt ligesom flere blev såret under den aparte optagelse af skibet, der trækkes over bjerget. Desuden var der mange uoverensstemmelser mellem Herzog og Kinski.
Resultatet af alle skærmydslerne er en særdeles kuriøs film, der er både surrealistisk og skæv i sin karakter men samtidig besidder et aldeles smukt og episk udtryk. Denne særegne kombination bærer filmen igennem. Kameraarbejdet er overvældende overdådigt, musikkens stemningssættende evne formidabel, og så er Klaus Kinski nok en gang perfekt i rollen. De grønne junglebilleder er helt forrygende, måske kun overgået af Jens Schlossers arbejde på Kristian Levrings oversete The Intended.
Filmen kan tolkes som en kritik af vestlige samfunds behandling af såkaldte 'primitive kulturer'. Denne kritik er dog ikke filmens egentlige styrke. Tværtimod har Herzog en tendens til at blive for romantiserende, selvom hovedbudskabet i filmen kan siges at være en opfordring til dialog mellem ulige kulturer. Så lad dig ikke skræmme af længden – selvom den faktisk er for lang – men se den; det vil være en af de film, man har det rigtig godt med at have set.
EKSTRA MATERIALE:
Selvom intet er nævnt på coveret, at der faktisk et ganske habilt ekstra materiale på udgivelsen. Hvad der ligger til grund for ikke at skrive om det på coveret, aner jeg ikke. Foruden den originale, tyske trailer som er meget lang og næsten uden voice over og dermed ganske anderledes end vor dages typiske trailer findes der biografier over Kinski, Cardinale og Herzog. Det bedste af det hele er dog kommentarsporet med Herzog og producent Lucki Stipetic. Her kommer de vidt omkring de mange problemer, filmen var udsat for undervejs. Jeg vil gerne give fem stjerner til ekstra materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
