For snart 2 år siden, blev jeg lamslået. Stik mod al logik, skulle jeg anmelde en tv-serie her på siden. En genre jeg indtil da havde gået store skridt uden om, men med et blev genforelsket i. Årsagen hedder Game Of Thrones sæson 1, som fik topkarakter og masser af skulderklap med på vejen. Siden har jeg fulgt serien tæt, og er sågar en af dem som er blevet smittet til at læse bøgerne bag (George R. R. Martins serie En Sang om Is og Ild) og er nu én blandt millioner af mennesker der tæller ned til sæson 4 som har premiere om godt en måneds tid. Serien er kun steget i kadence og har vokset sig til et verdensomspændende fænomen og er uden tvivl produktionsselskabet HBO's flagskib.
Den mørke, dystre kamp for at kunne sætte sig til rette på Jerntronen er kun spidset til siden første sæson. Masser af figurer har mistet livet undervejs, mens nye hele tiden dukker op. Uforudsigeligheden er Game Of Thrones' ultimative våben, sammen med rendyrket magt, vold og sex. Serien har ikke set sig tilbage, hvilket heller ikke er tilfældet i denne højdramatiske sæson 3, som alene leverer serie-historiens største chok. Jeg skal nok undlade at afsløre indholdet, men blot referere til denne sæsons niende afsnit, som efterlader dig med åben mund og polypper. Jævnfør om ikke andet de mange youtube-videoer med optagelser af forskellige folk der er i gang med at se dette skælsættende afsnit, og som efterlades råbende, grædende eller helt lamslåede og ligblege. One to watch, så afgjort!
Bag den lækre indpakning, gemmer sig en episode guide i papirform samt de fem skiver indeholdende sæsonens ti afsnit. Hver disc er spækket med ekstra materiale som ikke efterlader dig med spørgsmål eller områder man savner at få uddybet. Det er simpelthen en verdensklasse-udgivelse, som du ikke må snyde dig selv for. Alene bare det at du kan tilvælge et lille ti minutters resume fra de to første sæsoner inden starten på sæson 3, er jo en genistreg i sig selv.
Og nu til selve serien og ikke mindst de mange figurer som på skift finder sig selv på vej op eller ned af rangstigen i et sygeligt og besættende spil om absolut dominans og kontrol, koste hvad det koste vil. I sæsonens to første afsnit ser vi hvordan Tarly og Commander Mormont overlever konfrontationen med The White Walkers. Vi følger Jon Snow, som bliver bragt foran Mance Rayder, som han ender med at sværge troskab til. Vi ser Ser Davos blive reddet efter slaget ved Blackwater, hvorefter han bliver bragt tilbage til Dragonstone. Her forsøger Davos at dræbe troldkvinden Melisandre, for at bryde den magt hun har over for Stannis, men mislykkes og smides i fængsel. Daenerys ankommer til Astapor, for at købe sig en prægtig hær. Brienne eksorterer Jamie til King's Landing. Robb og Catelyn deltager i Lord Karstarks begravelse. Arya og hendes følge når til Riverrun. Theon Greyjoy bliver kidnappet og tortureret af en mystisk person fra hans fortid. Ja, sådan kunne man blive ved. Galleriet af store og små helte og skurke er enormt, og det gælder om at holde tungen lige i munden, når nye introduceres. Der er nemlig en utrolig detaljerigdom både med referencer og tilhørsforhold – og ja, så kan du bare ikke være sikker på at skurken forbliver skurk og helten forbliver helt. Siden flyttes seriens fokus over på Kong Joffreys dårlige lederevner og udviklingen af Daenerys' drager, og ja, så må man jo ikke glemme passagen i føromtalte afsnit ni. En sekvens som bliver omtalt som ”Red Wedding”.
Man kan blive helt forblændet af det fabelagtige univers, prægtige lokationer, sammenflettede handlingsmønstre og usikkerheden om hvorledes ens favoritter overlever fra afsnit til afsnit. Game Of Thrones er hidtil det ypperste denne signatur har været vidne til, og jeg forestiller mig at jeg er ramt af samme afhængighed som en ryger er af smøger, en alkoholiker er af alkohol og Morten Olsen var af Dennis Rommedahl. Et storladent epos som jeg slet ikke kan forestille mig bliver overgået. Vi kan stadig med nationalistiske briller tillade os at kippe med flaget i forhold til Nikolaj Coster-Waldau som fortsat giver den som den sleske Jamie Lannister, mens Dar Salim (fra tv-serierne Borgen og Dicte) udelukkende deltog i Game Of Thrones' første sæson.
Game Of Thrones sæson 3 er, om muligt, endnu mere medrivende, spændende, rystende og tricky end de forrige. Og man sidder og klapper i sine små hænder, og ønsker sig mere i en fart. Det sker dog heldigvis snart, for wint.., øh, spring is coming!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..