Skriv en kommentar
Harry, Ron og Hermione kæmper en desperat og tapper kamp for at finde og destruere de sidste fire horcruxer, for dermed at kunne overvinde den onde Lord Voldemort. Desværre er den ene horcrux indespærret i Bellatrix Lestranges bankboks bevogtet af små elver og en anden lokaliseret et sted på troldmandskolen Hogwarts.
Er du med? Hvis du ikke er, giver det nok ikke så meget mening at gå ind og se Harry Potter og Dødsregalierne - del 2, da den er den ottende film og afslutningen på eventyret i Harry Potter-serien. For dem som allerede har slugt hver en bog i serien og/eller hver en film i serien, behøver ingen yderligere introduktion. Det er afslutningen på en af filmhistoriens største franchises til dato og hvad der startede som et børnevenligt eventyr, er efterhånden udviklet sig til noget ganske voksent. Handlingen vil sikkert for de fleste give sig selv, for dermed at beskrive hvad der sker yderligere, vil være overflødigt.
Desværre overgiver Dødsregalierne - del 2 sig til sentimentalitetens højeste tinder og melankoliens dybeste afgrunde hen imod i slutningen af sagaen. Kærlighedshistorierne mellem Harry og Ginny, Ron og Hermonie, Luna og Bill bliver særdeles kluntet afviklet. Deres lidenskaber for hinanden springer ud som trold ud af en æske og man ledes til at grine af det, frem for i virkeligheden at føle noget for den kærlighed, der har luret igennem så mange film. Det er ærgerligt at den nøjsomt opbyggede kærlighed mellem de forskellige karakterer, bliver så overfladisk behandlet.
Ligeledes har den sidste Harry Potter film et luksusproblem. Der er simpelthen alt for mange interessante og velkonstruerede hoved- og biroller, hvis historier skal afsluttes, skæbner skal afgøres og som vi, som publikum, skal sige farvel til. Det kan forekomme en smule for anstrengende hen imod slutningen, da alle disse hoved- og sidehistorier flettes ind imellem hinanden, som sild i en tønde. Man har simpelthen truffet et valg, der bevirker, at der skal gives afsked med alle, der har været med i serien. Enhver introduceret karakter i universet får deres entre og heraf kommer mange små scener til at virke ulogiske i sammenhængen. Men det er en logisk konsekvens af de 8 films 19 timer lange spilletid, at enhver karakter har fået deres eget liv og historie i Potteruniverset. Det kan nok ikke undgås, at det til sidst vil føles sentimentalt, melankolsk og så lettere ustruktureret.
Men trods dette samsurium af historier og de mange karakterer, lykkedes det at få de fleste ender løst. Og selvfølgelig bliver dette hjulpet af sted af det efterhånden vanvittige solide stjernespækkede cast og filmen slipper derfor af sted med det meste. Ud over de tre så velkendte troldmandslærlinge, figurer Ralph Fiennes, Michael Gambon, Alan Rickman, John Hurt, Helena Bonham Carter, Gary Oldman, Emma Thompson, Maggie Smith og mange andre efterhånden ret så habile skuespillere og skuespillerinder. Deres karakterer har ti års udvikling på bagen, så der findes ingen endimensionelle i dette univers.
Når dette er sagt vil enhver Harry Potter fan med garanti elske afslutningen af serien og sandsynligvis sluge hvert et billede råt og usødet. Det vil være et vemodigt farvel til et kulturfænomen. Dødsregalierne - del 2 slutter spektakulært og storslået med den lovede dramatik. Kampen mellem de gode og de onde bliver udkæmpet på en grandios skala, der tydeligt vil bringe tankerne hen på Ringenes Herre. Hvad startede som et eventyr for børn, er her til sidst endt ud i et eventyr med brutal vold, død og ødelæggelse, men alligevel med det eventyrlige holdt i hu. Og underholdningen og spændingen bibeholdes i de totale 130 minutter.
Efter de første 4 Harry Potter film blev instrueret af 3 forskellige instruktører, er de sidste 4 film alle instrueret af David Yates og dette har klart bevirket en mere strømlinet linje frem mod det endelige mål. Hver film er blevet mere voksen i takt med at Daniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson og alle de andre elever på Hogwarts er blevet ældre. Serien har modnet og dette endelige kapitel er en værdig afslutning. Avada Kedavra!
