Skriv en kommentar
Albert (Jason Schwartzman) er formand for miljøgruppen Open Spaces, der kæmper for bevaring af naturens åbne arealer. Men undervejs på sin færden kommer Albert ud for noget der ligner lidt mere end et almindeligt sammentræf, så da han ved et tilfælde - i forbindelse med et møde med marketingchefen Brad Stand (Jude Law) for varehuset Huckabees - kommer i hænde af et visitkort til De Eksistentielle Detektiver Vivian (Lily Tomlin) og Bernard (Dustin hoffmann), beslutter Albert sig for at kontakte de to, og få opklaret det ualmindelige sammentræf.
Det viser sig hurtigt at Albert ikke spiller med helt rene kort, med til historien hører fx. Brad Stand's kæreste Dawn (Naomi Watts), som Albert intet nævner om overfor detektiverne, da han hyrer dem pro bono - uden betaling - til at kaste lys over Alberts' virkelighed. For at forplumre vandene yderligere, dukker en konkurrerende eksistentialist, Caterine (Isabelle Huppert) op, ligesom Albert undervejs i historien knytter venskab med den heroiske brandmand Tommy (Mark Wahlberg), der plages af problemer affødt af hans ønske om ikke at forbrænde benzin! At Dawn - der er Hockabees'galionsfigur - desuden skifter image til kvæker, gør ikke forvirringen mindre, eller intrigerne færre...
Hvis referatet af I Love Huckabees lyder rodet og lettere uforståeligt - eller i bedste fald usædvanligt - er det helt i overensstemmelse med filmen. En beskrivelse kunne også lyde "Eksistentialismen møder Woody Allen møder Austin Powers"
Filmen er ualmindeligt stjernespækket. Foruden de allerede nævnte store skuespillere, optræder bl.a. også Hitchcock-blondinen Tippie Hedren (Fuglene, Marnie) i rollen som mæcen, Dustin Hoffmann's søn Jake Hoffmann som tjener, og Schwartzmans biologiske mor Talia Shire (Rocky, Godfather) som Alberts mor, Bob Gunton (Shawshank Redemption) som Alberts far, og endda Shania Twain som sig selv!
Hverisær yder spillerne fortrinlige præstationer. Især Lily Tomling er en god figur på en slapstick-agtig måde, helt i filmens ånd. Naomi Watts er også fin i rollen som den forvirrede fotomodel (også) uden ståsted i tilværelsen, hvorimod Dustin Hoffmann nærmest er staffage, ligesom Jude Law intet nyt føjer til sine skuespillerpræstationer, hans deltagelse kunne snildt være indspillet sideløbende med indspilningen af filmen Alfie. Hovedrolleindehaveren Schwartzman er ikke specielt nuanceret, men udfylder som sådan udmærket sin rolle som den eksistentielt plagede miljøaktivist. Tommy Wahlberg er endnu mere forvirret og ude af trit med virkeligheden end i Boogie Nights, hvilket igen udfylder rollen, men også er med til sammen med Schwartzman's spil at gøre filmen til en farce, uden helt at tage farcens præmisser alvorligt. Isabelle Huppert virker mest af alt som garanten for det eksistentielle europæiske islæt, med sin franske accent der måske nok associerer til fransk eksistentialisme, Sartre, osv., men hvis spændvidde slet ikke udnyttes - eller kan udnyttes - i denne type film.
Måske er I Heart Huckabees en film det er meningen man enten skal elske eller hade, men desværre synes jeg ikke den gør sig fortjent til nogen af delene. Den har sine øjeblikke, og på papiret har ideen og historien nok set lovende og original ud, men set-up'et holder ikke helt, dertil vil filmen for meget uden at være trofast overfor hverken humor eller eftertænksomhed. En stjernespækket rolleliste og gennemgående fine skuespilpræstationer rækker ikke, hvis ikke historien kan tøjle persongalleriet.
