Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Microsoft udgav i 2002 spillet Dungeon Siege. Det var et grafisk flot rollespil, hvor man kæmpede sig igennem forskellige verdener for at redde sig selv og kongeriget Ehb fra undergang. Uwe Boll, der bestemt ikke er en af de bedste instruktører i Hollywood har kastet sig over spillet og forsøgt at gengive noget af fascinationen fra et flot computerspil i en, desværre horribel, spillefilm.
Men først lidt om handlingen: Jason Statham spiller landmanden Farmer (!), der oprindeligt kun ønsker at passe sig selv, sin jord og sin lille familie bestående af kone og søn. Men en ond warlock truer kongeriget Ehb med udslettelse. Han giver kamplyst til den ellers fredelige race krugerne – en menneskelignende, men lettere evnesvag udgave af slagsen, og pludselig er der krig. Horder af krug stormer byer og folk, og kongen kalder til krig. Farmer nægter dog at melde sig til hæren, indtil tragedien rammer ham selv. Hans søn dræbes og hans hustru bortføres af den onde warlock, og så er det på tid at gå i krig for landmanden. I kongens hof er der dog problemer. Kongen er syg, og den eneste arving til tronen er den usympatiske nevø, der står i ledtog med den onde warlock. Pludselig kastes Farmer ind i magtspillet omkring kongen, mens hans skal lede en hær for at befri sin kone.
In the name of the King: A Dungeon Siege tale, har kostet en del dollars at producere, og man har på bedste vis forsøgt at skabe et universe, der kunne stå mål med spillets. Det er dog kun delvist en succes. De fleste effekter er udmærkede, men man har konstant fornemmelsen af at, der lige mangler noget for at gøre det hele troværdigt. Det holder desværre ikke i en eventyrfilm, hvor seeing is believing.
Skuespillet er næsten et helt kapitel for sig. Det består af lige sele overspil og diletantiske forsøg på at præstere. Den eneste, der kan fremhæves er Burt Reynolds, der i skikkelse af kongen er ganske god, og som er den eneste, man kan se, der rent faktisk forsøger at spille skuespil. Jason Statham løber rundt med et konstant udtryk af undren og overanstrengelse, og det er meget trættende i længden.
I det store hele er In the name of the King: A Dungeon Siege tale, desværre en film, som det bedst betaler sig at undgå. Er man fascineret af fantasy kan det langt bedre betale sig at spille spillet, der på trods af at det har en del år på bagen, er en langt smukkere og bedre oplevelse end filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
