Hvad nu hvis?
Det er tydeligt at instruktøren Timo Vuorensola fik ideen til Iron Sky i en sauna med hans venner. En historie der bygger på at en gruppe nazister i sidste øjeblik nåede at tage til den mørke side af månen og ”slå lejr”, hvor de bare venter på at kunne slå til og få magten over jorden kan godt virke en smule outreret. Det er det skam også, men det er ikke nødvendigvis noget dårligt. Iron Sky fortæller med kæmpe humor en ”hvad nu hvis?”-historie, med massevis af referencer.
Kultfilm-potentiale
Filmen er blandt andet finansieret på nettet, og bærer præg af en helt særlig fankultur, og det spirende fænomen crowdfunding. Dog er det ikke hele budgettet der er fundet på denne måde. Men filmen taler til den indre nørd, og nok ikke så meget til filmkritikeren. Man skal altså ikke tænke så meget over former, og hvordan der bliver startet sidehistorier i øst og vest, uden at der bliver samlet op på dem. Men derimod nyde effekterne, og slagets gang. Der selvfølgelig er fulgt godt på vej af Valkyriens Ridt som soundtrack.
Iron Sky har i den grad kultfilm-potentiale, hvis den da ikke allerede er blevet det i de rigtige kredse. Den kan være politisk ukorrekt, uden at gå over grænsen og det er ikke noget at kimse af.
Fra sort til hvid
Gang på gang tog denne anmelder sig selv i at sidde og klukle over den fuldstændig nonchalante tilgang til historie, replikker og brug af referencer. Det er så sjovt at se Chaplins film Diktatoren blive brugt som propaganda på nazisternes månebase, især fordi de kun har de første ti minutter. Desuden er det en sjov tanke at se en amerikansk præsident, der minder uhyggeligt meget om en vis kvindelig politiker fra Alaska, i sving med at manipulere vælgerne til at stemme på hende igen. Filmen lægger endda ud med at nazisterne gør den sorte James Washington (Christopher Kirby) hvid! Selvfølgelig med hjælp af den stereotype gale videnskabsmand.
Iron Sky skal altså ses med et smil på læben og uden at tænke for meget behøver man blot at læne sig tilbage og lade sig blive underholdt på ægte finsk manér.