Hvis en film er populær nok, så hænder det, at den siden tematiseres som en forlystelsespark. Mindre eksempler findes også, hvor eksempelvis Tilbage Til Fremtiden og Indiana Jones udgør tivolis flyvende tæppe og karusseller. Men faktisk skal vi den anden vej rundt her. Jungle Cruise er nemlig en tidligere forlystelse i Disneyland, og hvorfor ikke udforske herlighederne i en film? Det har Disney-koncernen i hvert fald selv fundet på, og nu er Jungle Cruise således tilgængelig til hjemmebiografen med Dwayne Johnson (The Fast And The Furious-filmene) og Emily Blunt (A Quiet Place) som blikfang.
Pakket ind i et slags føromtalt Indiana Jones-lignende eventyr, så rejser Dr. Lily Houghton i 1916 til Sydamerika i jagten på Månens Tårer. Sammen med sin bror MacGregor, er missionen at finde frem til Månens Tårer, som er en særligt helbredende medicin – i hvert fald ifølge et gammelt sagn. Udstyret med et unikt kort og en amulet i form af en pilespids, så er Lily overbevist om, at hun har kombinationen til at finde frem til det særlige træ, hvor Månens Tårers blomst spirer. Ganske uerfaren ud i junglelivet, og med lidt af et skvat af en bror, så rekvirerer Lily hjælp fra Amazonas-skipperen Frank Wolff, som bestyrer en slidt gammel turistbåd, som sejler på en rute præget af diverse gimmicks, som har til formål at imponere betalende gæster. Fup og fidus bliver dog snart til virkelighed, da junglen ikke er uden farer. Særligt heller ikke, da en tysk fantast ved navn – og hold nu fast – Prins Joachim ligeledes er på jagt efter det sagnomspundne træ. Kryb, indianere, spøgelseslignende spanske conquistadorer og en meget levende jungle gør ikke prøvelserne mindre, og snart er junglen omdannet til et totalteater for et vildt eventyr.
Filmen balancerer mellem action, spænding og humor på en lækker 80’er-agtig måde. Det er helt tydeligt, at den slår sig stort op på at være et familievenligt eventyr, selvom enkelte actiondueller er ret voldsomme. Den gennemsyrede og muntre dialog gør dog, at man aldrig skal føle sig bange, for det gør aktørerne heller ikke. Læg dertil at Jesse Plemons (Fargo) skøre og forivrede Prins Joachim er en lidt kluntet skurk, så er de yngste seere aldrig rigtig i fare. Der er også lidt homofobiske jokes gemt til det ældre publikum, når først MacGregor (spillet af komikeren Jack Whitehall) folder sig ud. Og så er Edgar Ramirez (Point Break) og Paul Giamatti (Sideways) elskelige indslag i et par mindre roller. Det pudsige er dog desværre, at filmen har en største positive fremdrift i spændingsmomenter inden Lily og co. ankommer til Sydamerika. Herfra bliver det nemlig mest bulder og brag, og luften går langsomt ud af ballonen, jo tættere på klimaks vi kommer.
Omvendt er Jungle Cruise en virkelig flot produktion med sans for detaljer. Lilys tyveri af pilespidsen i filmens indledning er velkoreograferet, og siden følger flotte passager, da de spanske soldater transformeres til uhyggelige jungleskabninger. Templer, vandfald og junglelivets flora og fauna lader heller ikke en tilbage med ønsker, men måske der alligevel er sneget sig for meget pussenusse-sikkerhed ind. Man mangler lidt mere potent neglebidende spænding i jungledelen. Det får Jungle Cruise til at opnå lidt spredt applaus. Jeg lader på 4 stjerner - uden –t de er store – men som et godkendt produkt, som godt kan forsvares ved at tage vejen fra forlystelse til filmproduktion. Usædvanligt nok, så er der for en gangs skyld en hel del ekstramateriale på skiven. En efterhånden helt undladt ”genre”, men Disney skruer op for charmen på den del. Kom med bag kameraet og se hvordan det hele er skabt gennem flere featurettes samt fraklip og slettede scener.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Walt Disney Studios ©