Den amerikanske instruktør, James Mangold, der har stået bag fremragende film som Heavy, Cop Land og Girl Interrupted, har nu drejet en romantisk komedie sammen under navnet Kate & Leopold med den romantiske komedies ukronede dronning, Meg Ryan, i hovedrollen.
Filmen begynder i 1870’ernes New York, hvor den unge utilfredse charlatan Leopold Mountbatten (Hugh Jackman) til et selskab skal finde en hustru, da en ukendt mand vækker hans interesse. Den ukendte mand, Stuart, går snusende rundt med et spionkamera og tager billeder. Hovsa....billederne passer jo ikke sammen. Nej, Stuart er dukket op fra fremtiden og når da også at stikke af fra festen og springe tilbage til 2001 fra East River Bridge gennem en tidsportal i den blå luft. Desværre (eller heldigvis, viser det sig) springer Leopold med.
Så er balladen begyndt med en klassisk situation, hvor en fremmede skal finde sig tilrette i den moderne verden. Det bliver ikke bedre af, at Stuart falder ned gennem en elevatorskakt og indlægges på hospitalet. Underboen, der også er Stuart ekskæreste, Kate (Meg Ryan), skal sammen sin bror sørge for at den nye ven klarer sig i byen. De ved blot ikke at Leopold er fra 1876’ernes New York og undres selvfølgelig af hans anakronistiske opførsel. Men Leopold er også dygtig til en lidt en i dag overset dyd, nemlig at gøre kur til en pige, og det overrasker vel ingen at denne pige
skal være Kate.
Kate er karrierekvinde med stort K og har ikke hidtil haft held med kærligheden. Hendes chef J.J. vil måske forfremme hende, men det kræver måske ydelser af en mere seksuel natur. Leopold kommer hende til undsætning og deres egen kærlighedsaffære kan begynde. Meg Ryan har igennem de seneste 15 år spillet med i den ene romantiske komedie efter den anden....Da Harry mødte Sally, Søvnløs i Seattle, French Kiss og You’ve got Mail og hun har været uimodståelig i de fleste af dem. Naiv og sød med et lille stænk af uskyldig frækhed over sig (ingen sexscener, for øvrigt). Sådan er hun stadigvæk, men hun er omvendt også ved at blive lige lovlig moden, for ikke at sige gammel. Sammenspillet med den fremragende og noget yngre Jack Hughman er pænt uden de store overraskelser. Leopold møde med den moderne verden er filmens absolutte holdepunkt, og hans måde at charme sig ind på alt og alle er til stor inspiration for enhver forårskåd ungersvend. Kate bruger hans charme til at lave en reklame for diætmargarine som skulle smage som rigtig smør. Her opdager Leopold, hvad den moderne verden i virkeligheden går ud på, nemlig at være en diætudgave af den rigtige verden. Alt er overflade.
Filmen ender desværre, på trods af de store intentioner, også med at blive en diætudgave af en romantisk komedie. Den store forskel mellem 1876 og 2001 bliver ikke udnyttet nok til at skabe dynamik i komedien, der er båret på for mange klichéer så som Leopolds hesteridt på en hvid hingst gennem Central Park for at fange en tasketyv. Den romantiske klimaks, der skal bære filmens slutning er direkte åndssvag og for let købt. Afslutningsvis spilles Stings oscarnominerede sang Until....men det redder ikke filmens ære.
Når man tænker på at James Mangold har fået Sylvester Stallone til at spille godt i Copland, og har instrueret Angelina Jolie til en oscar i Girls, Interrupted er det ufatteligt, at han ikke kan få mere ud af dette cast. Normalt fælder jeg en tåre eller to ved synet af sådanne romantiske komedier, men Kate & Leopold efterlod mine tårekanaler knastørre i en mellemfornøjet tilstand.