Igennem årene har det været Lemony Snickets (med stemme af Jude Law) skæbne at følge og beskrive de forældreløse Baudelaire søskende gennem deres sørgelige tilværelse, der bestandigt plages af usædvanlige uheld og ekstraordinære efterstræbelser, som de kun overlever gennem deres exceptionelle opfindsomhed og snarrådighed. I første omgang overlades Baudelaire børnene i hænderne på den sleske slubbert Grev Olaf, men siden, via et nær katastrofalt møde med et frembrusende eksprestog, et giftmord, der involverer Den Utroligt Dødbringende Giftslange, og andre fortrædeligheder resulterer det i, at de bliver sat i pleje hos andre aparte slægtninge. Men Grev Olaf giver ikke op så let, og som skuespiller har han let adgang til forklædninger i alle afskygninger.
Filmens billedside og et udstyrsstykke af en scenografi signeret af mester scenografen Rick Heinrichs er virkelig flot. Oscar-nomineringen kan der ikke sættes en finger på. Holdt i en uden tvivl Burton-pastiche, der giver ren gotisk atmosfære, og fornemmelsen af at være trådt ind i en helt usædvanlig verden synes at være bevaret. Skuespillet er fremragende, og Carrey står her helt i centrum og overtrumfer alle i samtlige scener. Selv en stjerne som Meryl Streep bliver fejet af banen i deres fælles scener, selvom også hun spiller ganske glimrende. Hans tvetydige, mange facetterede rolle har uden tvivl været et rent slaraffenland for ham.
Men spil, kameraarbejde og stil er nu bedre og mere konsekvente, end historiens kerne fra bøgerne er eksekveret og serveret i mellemstore børns øjenhøjde. Først og fremmest synes ”Casper – det venlige Spøgelse”-Brad Silberlings udgave af Daniel Handler storsælgende Lemony Snicket’s bøger at være lidt af et paradenummer. Varen leveres uden for mange dikkedarer, men uheldigvis slet ikke blik for historiens emotionelle side, den stærke familiefølelse, der gennemsyrer Baudelaire-børnene, og den ender derfor som en typisk middelmådig Hollywood-popcorn-produktion, der højst, dog af både forældre og de lidt større børn, kan nydes på en regnvåd sommeraften for den eminente Jim Carrey og den utroligt flotte billedside.
Ekstramateriale:
Her har vi at gøre med et firstjernet ekstramateriale præsenteret i en mainframe i flot animeret stil
Her har vi selvfølgelig også de interessante, men i længden lidt trættende og dog obligatoriske kommentarspor. Først med kun instruktør Brad Silberling og derefter det lidt bedre med spor med også forfatteren Daniel Handler, hvor der gives flere interessante bemærkninger og hvor det hele krydres op med ironiske kommentarer fra især Handler.
Morsomhederne fortsætter i de lige så obligatoriske fraklip, men det bliver endnu sjovere med en helt usædvanlig stor samling slettede scener, hvor man kan se, Carrey virkelig har fået lov til at gakke ud med sin karakteristiske fysiske humor.
Det der for alvor trækker ekstramaterialet op over bare det obligatoriske er de to gode bag-kameraet dokumentarfilm med de finurlige titler Building A Bad Actor og Making the Baudelaire Children Miserable. Og som en ekstra lille gimmick gies der en såkaldt ”interaktiv Grev Olav”, hvor man kan følge Jim Carreys testscreenings og kostumetests i en 4-delt splitscreen, mens man skiftevis kan høre lydsporet til hans fire forklædninger fra filmen. Her fornemmer man virkelig Carreys eminente talent og hans spændvidde i improvisationer.
Noget der mangler er dog mere information om bøgerne som filmen er baseret på. Det ville have skabt en bedre forståelse af filmen og Silberlings kompositioner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal
Pictures.