Desmerdyret Timon og vortesvinet Pumba genfortæller Løvernes Konge eventyret fra deres egne unikke perspektiv iført et biograflærred og en fjernebetjening. Vi følger Timons ungdom og årsag til at han drager ud i verden og møder Pumba. Sammen møder de Simba, løvernes konge, og finder deres helt eget unikke paradis.
Løvernes Konge er formegenligt den bedste film Disney har lavet gennem historien. Hvis man ser bort fra fusionen med Pixar, så er Løvernes Konge den mest indtjenende i Disney koncernen og dermed også den mest populære blandt Disneyfans. Filmen blev i 1998 fuldt op af en hæderlig toer med undertitlen Simbas Stolthed og i 2004 kom treeren med den danske undertitel Hakuna Matata. Den originale titel The Lion King 1 ½ - You Don’t Know The ½ Of It giver måske mere mening med hensyn til handlingen, der spilder lidt mere lys på eventyret om Simba ud fra Simon og Pumbas perspektiv.
En skamplet på Løvernes Konge
Hvis Løvernes Konge er Disneys mest vellykkede animationsfilm, så er Løvernes Konge 3 den absolute bundskraber! Ja den er nærmest et hån mod den oprindelige film. Begyndelsen er en af filmhistoriens dårligste, idet man får allerede lyst til at slukke efter få minutter. Hele setupet med Timon og Pumba, der sidder i en biograf og genser deres liv og reflekterer over det, er så misforstået en dårlig idé. Metaplanet som burde have skabt grobund for god humor, bliver desværre plat, akavet og pattebarnsagtigt.
Timon og Pumbas vittigtheder er pattebarnshumor og det kan undre, at en efterfølger til Løvernes Konge er rettet mod børn i toårsalderen. Men hvis det er hensigtet med filmen, er den måske i virkeligheden nogenlunde vellykket, da replikkerne virker til at være skrevet af en tre-årig. Da der pludselig bliver skiftet kanal under en flugt fra hyænerne, henvender Timon sig til Pumba og siger: “Hov, du sidder på fjernbetjeningen”. Pumba svarer på tiltale: “Undskyld, jeg troede det var en karamelstang”. Jeg tror ikke, jeg forstod vittigheden, for man kan vel spørge sig selv hvorfor i alverden Pumba ville have sat sig på en karamelstang med vilje?
Så hellere blive spist af en hyæne
Løvernes Konge 3 vælger kun at følge Timons opvækst og hvorfor han mødte Pumba, men fortæller ikke Pumbas historie. Filmens føles derfor kun halvt fortalt og bærer vidnesbyrd omkring en ufattelig rodet film. Når der kommer antydning af spænding ødelægges det af Timon og Pumbas kommentarer i biografen og når handlingen ikke ved, hvor den skal bevæge sig hen, synger man en sang.
Men det værste er nok den følelse man sidder med, når hyænerne angriber Timon. Her ønsker man mest af alt, at man selv var Timon og at de vil gøre en ende på ens lidelser. Man vil ærligt talt hellere blive spist af levende af en hyæne end at se filmen færdig.
Buena Vista Home Entertainment.