Indrømmet: Jeg er i virkeligheden ikke den største fan af højintensive actionfilm, uden dybere mening – men da dette skrig fra ravnerock landede på mit skrivebord, var der alligevel noget der trak i mig. Om det har at gøre med, at Mad Max Fury Road er et remake af kultklassikeren med fra1981 med Mel Gibson i hovedrollen eller det var den fantastiske æstetik, der nærmest lyste ud fra blu-ray coveret var jeg ikke klar over. En ting var jeg dog sikker på: Det ville være en actionfilm på steroider – og jeg fik ret!
Mad Max: Fury Road er den fjerde film i serien om den legendariske titelkarakter, og er denne omgang spillet af altid dygtige Tom Hardy, alt imens Charlize Theron også er blevet givet en betydende rolle i filmen. Sammen skal de overleve en intens biljagt igennem en dystopisk, øde og menneskeforladt ørken i jagten på frihed. Gerorge Miller, der instruerede de tidlige film fra 1979-85 vender her tilbage til universet og instruktørstolen for at styre slagets gang.
I Mad Max: Fury Road har handlingen dog ingen direkte sammenhæng med den oprindelige triologi, men tager dog udgangspunkt i samme postapokalyptiske westerngenre som Miller skabte i Mad Max 2. Her kæmper ørkenbefolkningen om de sparsomme ressourcer af vand og ikke mindst benzin, der er essentiel for den V8 motor de alle forguder i filmen. Ellers udspiller handlingen sig ved, at Foriosa (Charlize Theron) stikker af med skurkens Immortan Joes hustruer i en pansret lastvogn, alt imens Immortan Joe sætter alt ind i jagten på at fange de løsslupne flygtninge. Max havner imidlertid i Furiosas lastbil, og beslutter sig for at hjælpe. Resten er filmen er stort set en lang biljagt igennem ørkenen med 210 kilometer i timen, og højintense eksplosioner til højre og venstre.
Filmens æstetik
Lad mig dog lige slå fast, at du ikke skal vælge filmen for dens handling, men tværtimod det spektakulære univers og filmens æstetiske udtryk, da der virkelig tænkt over det stilistiske aspekt. Generelt kan den visuelle side af Mad Max: Fury Road ikke roses nok, mens også skuespillernes præstation og udsmykning giver filmen et ekstra nøk. Især farverne på det gule sand i den forladte ørken, eller de rødgule eksplosioner, er så varme i farven, at man næsten får ristet øjenbrynene af hjemme i stuen medvirker til, at filmen får mig helt ud på kanten af stolen. Det forekommer tydeligt, at filmens instruktør har arbejdet meget med de høje farvemæssige kontraster, der får Mad Max til at ligne noget, der kunne være taget ud af et tegneseriehæfte. Endvidere fornemmer man af og til at kropsbevægelserne hos centrale figurer, især Max’ er spolet hurtigere, hvilket giver filmen en slags drømmeagtig horroreffekt.
Man fristes nærmest til at skrive, at filmen ligner et Dalí-maleri med sine vilde farver og bevægelser.
Jeg er bestemt positivt overrasket over, at en så simpel historie kan være så underholdende, om end den måske bliver en smule monoton, eftersom biljagten forsætter uden de helt store afbræk, men så kan jeg i det mindste altid give mig til at beundre de fantastisk billeder som filmen er rig på.
Filmen ender derfor med at miste lidt af farten, men bevarer sin fantastiske æstetik, hvorfor jeg så bestemt synes at Mad Max: Fury Road er en af de bedste actionudgivelser i år.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.