Når man laver en genindspilning, er det bedst med en gyldig årsag hertil. Da Michael Haneke genindspillede sin egen “Funny Games” på engelsk, sagde han, at det var fordi, at originalen egentlig var ment til det amerikanske publikum - men de gider, som bekendt, ikke at læse tekster. Dette er vel en af årsagerne til, at den franske “Matyrs” nu er blevet genindspillet. Det og pengene, naturligvis. For “Matyrs” rystede i sin tid en del af de hardcore gyserfans, og er blevet lidt af en kultklassiker med årene. Men hvordan adskiller de to film sig? Plotmæssogt er der ikke sket de store forandringer, men stemningen er forsvundet og ubehaget udebliver.
Som barn er Lucie undsluppet sine kidnappere, der har tortureret hende igennem længere tid. Hun ender på et børnehjem, og bliver her gode venner med Anna, der som den eneste, tror på hendes efterfølgende historier - at monstre jagter hende. 10 år efter har Lucie fundet sine kidnappere - en hel almindelig familie. Denne bliver uden tøven udslettet, og Licie kontakter Anna. Som teenager er Anna dog blevet mere rationel, og ved ikke om hun skal tro på Lucie, der virker manisk og morbid. Lige indtil Anna finder en hemmelig dør i familiens hus.
Personligt var jeg en anelse undervældet af den originale “Martyrs” fra 2008. Den havde en glimrende opbygning og en decideret prætentiøs afslutning. Genindspilningen har glattet denne overgang mere ud, men har mistet en del undervejs. Der er da stadig scener, der fungerer glimrende - såsom den nævnte nedslagtning af familien i starten. Det er dog ikke noget som originalen ikke gør bedre. For alle de virkeligt velfungerende scener, er fuldstændigt identiske med de originale af slagsen. Alt det andet er desværre rædderligt. Filmen er klippet tåbeligt sammen, instrueret med et uovervejet rystende kamera og skuespillerne er irriterende dårlige. Kender man dog originalen, vil man næsten med garanti ryste på hovedet op til flere gange. Har man ikke set originalen, er udviklingen af historien dog nok til at holde en fænget, for det er ikke en typisk gyserfilm. Dette er dog ikke nok til en anbefaling, for selvom plottets fremdrift er interessant, er udførelsen ussel.
De to Goetz brødre står bag instruktionen, og de er uden tvivl navne, man skal holde øje med i fremtiden. Ikke fordi de er dygtige, men fordi filmindustrien har taget godt imod dem. De startede med den glimrende “Scenic Route” og “Matyrs” er deres anden film. På den lyse side har de indtil nu, kun instrueret film der er alt andet end typiske. De har dog ikke fat på filmhåndværket endnu, hvilket betyder at man tydeligt kan se deres inspirationskilder, og de ikke kan gøre dem særligt godt efter. Værre er de to hovedrolleindehavere - Troian Bellisario som Lucie og Bailey Noble som Anna. Filmen varer godt halvanden time, og de formår at tude sig igennem hver en scene, de er med i - uden overbevisning. Det er trættende og med tiden virkeligt irriterende at overvære.
“Martyrs” sparer dog ikke på blodet, der flyder i stride strømme - præcis som i originalen. Den er ikke ligeså chokerende, men en med udjævnet version, hvor alt det virkeligt gode, er set i den første film. Hvis du, ligesom amerikanerne, ikke gider franske film, kan du sagtens se denne udgave. Ellers så snup originalen. Her er intet nyt at hente, og sådan cirka alting bliver gjort værre i denne udgave. Præcis som forventet.
Billede & Lyd - 4/6
Det grynede billede hjælper lidt på filmens atmosfære. Desværre koster det en del på detaljerne, som måske havde været at foretrække, nu når filmen alligevel ikke fungerer særligt godt. Lyden er derimod glimrende, selvom den hælder lidt til den diskante side fra tid til anden.
Ekstramateriale - ⅙
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.