Skriv en kommentar
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til instruktør Shawn Levys Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed. Den første film i rækken var da både sjov og original, mens 2’eren til gengæld var skuffende og manglede samme energi fra den første film.
Det taget i betragtning, så er den tredje film om Larry (Ben Stiller) og hans fortryllede venner rent faktisk en ganske okay og underholdende 3’er, som i perioder er virkelig sjov, men som også har sine svage punkter.
I Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed får Larry sig noget af et chok, da hans venner, museumsgenstandene på Natural History Museum, pludselig går amok ved en gallamiddag i anledning af museets nye planetarium. Det viser sig at den gamle ægyptiske tavle, som vækker figurerne til live om natten, er ved at miste sin magiske kraft, hvilket betyder, at Larrys venner vil forblive voks til evig tid. Larry og vennerne må nu rejse til British Museum i London, hvor hemmeligheden om tavlens kraft kan findes i den ægyptiske afdeling. Mødet med udstillingerne på British Museum resulterer herefter i en masse sjove situationer, heriblandt mødet med en excentrisk nattevagt; en mere end aggressiv triceratops dinosaur og selveste Sir Lancelot hvis største ambition er at finde det næste farlige eventyr.
Det klæder virkelig Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed, at handlingen denne gang foregår i London, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med nogle nye og sjove karakterer. Dan Stevens, som mange vil kende fra successerien Downton Abbey, er fantastisk morsom som den selvfede Lancelot, og Rebel Wilson er altid en syn værd som den excentriske nattevagt, Tilly, selvom hendes scenetid dog er yderst begrænset.
Til sammenligning fremstår de ”gamle” karakterer, Larrys voks-venner fra Natural History Museum, utroligt neutrale – ja, næsten kedelige. Selvom det er både dejligt og rørende at se Robin Williams i en af hans sidste roller, så er der altså ikke meget kød på skuespillerens karakter, Teddy Roosevelt. Det samme gør sig gældende for Rami Maleks Ahkmenrah og Patrick Gallagher som Atilla. De drukner simpelthen i mængden af nye og sjovere figurer. Selv Ben Stillers hovedrollefigur, Larry, forsvinder i lyset fra Dan Stevens’ præstation, som må siges at være filmens stærkeste kort.
Og så er der naturligvis humoren. Filmen ligger kontant på vippen mellem at være rigtig sjov, og utroligt plat. Desværre vinder de platte jokes ofte over de gode, og jeg forstår for eksempel slet ikke filmens sidste scene, som er fuldstændigt unødvendig og næsten tåkrummende ringe. Disse mindre vellykkede scener ender også med at trække ned på helhedsindtrykket, og gør Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed til en tilforladelige komedie, som gør hvad den skal, men som hverken overrasker eller imponerer.
