Rapperen, musikproduceren, hip hop-megastjernen Ice Cube startede sin filmkarriere i 1991 i John Singletons ”Boyz N the Hood”. Filmen blev et kæmpe hit og har siden ført et længere generalieblad med sig for den voluminøse ’isterning’. Blandt de største kan nævnes ”Three Kings”, ”Anaconda” og ghetto-filmen ”Friday” fra 1995. Sidste nævnte er forgængeren til denne film, som han endnu engang selv har skrevet og produceret.
Denne gang er handlingen dog flyttet fra den hårde ghetto i South Central Los Angeles til den pæne og polerede forstad. Craigs (Ice Cube) nemesis Debo fra den første film, en led satan af en stodder, er nemlig netop undsluppet fra fængslet og indleder nu intenst jagten på Craig, så på hans fars forlangende (ikke med Craigs gode vilje), må han søge tilflugt hos sin onkel Elroy (Ron ”DC” Curry) i forstaden Rancho Cucamonga. Onkel Elroy er en røvirriterende og sexfikseret idiot, som tilfældigvis har vundet nogle millioner i lotteriet og derfor har resideret i forstadens typiske dukkehuse sammen med sin måske om muligt endnu mere tumpede søn Day-Day (Mike Epps). Det bliver en begivenhedsrig fredag for Craig, for samtidig med at Debo kraftigt nærmer sig, får onklen problemer med skattevæsenet, og latino-naboerne har da hvis gang i nogle lyssky forretninger og så har de den smækre søster man også lige skal have fat i.
Dybde, er ikke det, plottet har allermest af, og det vil nok også være en overfortolkning, at påstå at Craigs oplevelser i den amerikanske forstad som modsætning til South Centrals ghetto, er et billede på Ice Cubes egen karrierevej fra undergrunds hip hop i South Central til megastjerne i den ”hvide mands verden” på film og på alverdens musikhitlister, som så (ifølge filmen) er ligeså eller mere ”fucked up” end ghettoen. Men det skal være op til den enkelte at vurdere.
Humoren lefler oftest for den laveste fællesnævner, og man får serveret den ene bæ-joke efter den anden. Men soundtracket sætter cool-faktoren betydeligt i vejret, og Ice Cube har benyttet sig af sin funktion som manuskriptforfatter til at gøre sin rolle ekstra kølig. Han skiller sig ud blandt de mange overhysteriske forstadsbeboer og sin frygteligt irriterende og decideret umorsomme far (John Witherspoon). Mens de hver og én falder til bunds med et brag, holder han sig lige netop oven vande. Et træk, der må siges at være gennemgående i Ice Cube-film som fx Barbershop (som havde biopremiere tidligere i år) og ”Friday” (1995).
Historien kan gennemskues i miles omkreds. Craig redder dagen og scorer de suspekte naboers søster Karla – ikke specielt overrumplende. De tre latino-brødre fra den anden side af vejen er klart et af de mest underholdende indslag. En spøjs parodi på de typiske latinoer fra ghettoen, med blå bandanas og store amerikaner biler, klar på et hvert drive-by skyderi. De fleste af de andre figurer ønsker man dog kun skal blive fanget i samme skyderi.
Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er dog okay. Man får både to musikvideoer med henholdsvis Ice Cube og Lil’ Zane, alternativ slutning (som dog er lidt kort og noget tam), den obligatoriske trailer og biografier af skuespillerne, samt et interessant kommentarspor med Ice Cube og instruktør Steve Carr, som dog er noget traditionelt og indimellem lidt kedeligt på trods af der i starten af lydsporet leges originalt med lyden. Ice Cube er selvfølgelig den mest interessante at høre på, og man får blandt andet hans syn på komediegenren og hans inspiration til filmens figurer.
Man savner især en dokumentar om filmen eller en ”Making-of” om man vil. Det skrives dog på coveret, at det er på disken, ligesom der også skrives, at der er Fraklip, men ingen af delene figurer altså på disken. Ikke videre professionelt lavet af SF-Film. Billed og lyd kan der dog ikke sættes en finger på.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.