Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kan man snart blive ved med at koge suppe på Kaptajn Jack Sparrow? Jeg skal skynde mig at svare, så du ikke skal lede efter svaret, som en slags konklusion nederst i denne smøre. Svaret er klart ja, for Pirates Of The Caribbean-film nummer 5 med undertitlen Salazar’s Hævn er endnu et skridt i den rigtige retning for franchisen. Hvad der startede så godt med de to første film, led et lille knæk i tredje ombæring, hvor Ved Verdens Ende blev en syret og langtrukken omgang. Humor, action og charme var tilbage i fjerde kapitel (I Ukendt Farvand), og så tænkte man måske nok at man var kommet på ret kurs og det var på tide at sætte proppen i flasken med rom. Ikke desto mindre lever filmserien i bedste velgående, i hvert fald nok til at søsætte endnu en film om den forhutlede og selvfede pirat, som er elsket af fans verden over, men er hadet af stort set hver sømand, grundet svindel og narrestreger.
I Salazar’s Hævn får Jack da også nok at se til, da han støder ind i den unge matros Henry, som ønsker at ophæve en forbandelse, der hviler over hans familie. De får selskab af den snarrådige Carina, og sammen må de finde Poseidons trefork for at kunne bringe orden i dette forhold. Det bliver en særdeles svær opgave, ikke mindst fordi den bryske spøgelsespirat Salazar og hans følge er undsluppet Djævlens Trekant, og sværger hævn over Jack Sparrow. Scenen er sat til et forrygende eventyr med fart over feltet, og nye tosserier med kaptajnen over dem alle.
Johnny Depp er atter iklædt dreadlocks og mørkrandede øjne. Udstyret med nogle skarpe replikker og overdådig mimik, så man er sikret et godt grin i selv de mest livstruende situationer. I særdeleshed må jeg fremhæve den vanvittige scene med en rullende guillotine, som er forbavsende tæt på at skille Jacks hoved fra hans krop. Den bør gå over i filmhistorien… Nemesis denne gang leveres af Javier Bardem (Skyfall, No Country For Old Men, Biutiful) som det mørke, pillede lig ved navn Salazar. En grusom og ondskabsfuld skabning som befinder sig lige i slipstrømmen på Sparrow og co. Selvom hans navn indgår i titlen, så fylder Salazar-karakteren faktisk ikke så gennemgående, men efterlader alligevel et udsletteligt indtryk. Det samme kan man sige om endnu en cameo fra musikkens verden. Tidligere var det Keith Richards fra Rolling Stones som optrådte som Jack Sparrows far. I denne film er det selveste Paul McCartney som kigger forbi i en lille rolle. Se om du kan spotte ham.
Instruktørtøjlerne er overladt til makkerparret Joachim Rønning og Espen Sandberg. Hvis du sidder og tænker ”Det lyder norsk”, så har du helt ret. I 2013 var makkerparret endda Oscar-nominerede for Kon-Tiki, så de havde færden af international anerkendelse dengang. Som de nye drenge i Pirates-sammenhæng er det lykkes dem at orkestrere en herlig fortsættelse. Det er en fornøjelse at se at der ikke bliver slækket på kvaliteten selv om vi er fem film henne i forløbet, og at nytilkomne ikke udvander og malker produktet, men tværtimod tilføjer det nye alen. Lad bare rygterne være sande, omhandlende at duo’en skulle være klar til at instruere en sjette film i serien. Denne signatur er klar på endnu en omgang splitte mine bramsejl.
Bonusmaterialet er omfangsrigt som sjældent set. Man kommer virkelig rundt i krogene på hele produktionen og hører nyt fra de væsentligste bidragsydere til tilblivelsen. Interessant er det også at se hvordan man har konstrueret de såkaldte spøgelseshajer, og så er det unægtelig bare sjovt at se de skæve fraklip, når tingene ikke går som planlagt. Den samlede udgivelse får 5 stjerner herfra, og jeg vil kalde filmen den bedste siden debuten ”Den Sorte Forbandelse).
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
