I en nær fremtid er et rumskib fra Jorden på en ekspedition i rummet. Om bord på skibet sammen med astronauterne er en del genmanipulerede intelligente aber, som er trænet til opgaver, som er for farlige til mennesker. Heriblandt er chimpansen Perikles med den unge astronaut Leo som makker.
En dag forsvinder Perikles på en mission, da han rammes af en elektromagnetisk storm. Uden at tænke sig om flyver Leo uautoriseret efter ham for at rede ham. Leo bliver imidlertid fanget i den samme storm og skubbet frem i rum såvel i tid. For at rede sit liv nødlander han på en planet, der umiddelbart ligner Jorden på en prik. Denne planet viser sig hurtigt også at være beboet af mennesker- men disse mennesker er underlagt et undertal intelligente aber. Leo opdager at aberne lever nøjagtigt som mennesker på jorden, da han og en halv snes indfødte bliver taget til fange af aberne og ført ind til deres by.
Det lykkes dog hurtigt den forvirrede Leo at flygte sammen med de andre fanger ved hjælp af den meget venligtsindede abe Ari. Hun sætter sit liv på spil for at hjælpe dem til det sted, hvor Leo mener hans moderskib er landet for at lede efter ham. Men da de efter en lang og krævende rejse når deres mål, ser deres situation mørk og fortvivlende ud.
Abernes dragter i Planet of the Apes er en del flottere end dem vi hidtil har haft mulighed for at se på film. De er forbavsende livagtige og man bliver ikke overrasket over at læse at det krævede timevis af uafbrudt arbejde at få skuespillerne til at se ud som de gør i Planet of the Apes. Men det er ikke kun maskerne der gør, at aberne i filmen ligner mennesker. Det er deres opførsel. Aberne spiller bold, sover i senge og går med tandproteser- og de føler de samme ting som mennesker gør. Aberne i Planet of the Apes er høj udviklede på det følelsesmessige plan: de demonsterer i filmen alt fra medlidenhed og kærlighed til vrede og jalouxi. Og det gør det, trods deres behårede overflade, svært at se dem kun som aber.
Planet of det Apes er,aber eller ej, en stjernespækket og velspillet film. Mark Wahlberg, som spiller Leo, har man set meget til indenfor de sidste par år, og efter Three Kings overrasker det vel ingen at folk bag store filmprojekter som Planet of the Apes vil have ham med på holdet.
Det samme gælder Helena Bonham Carter som spiller Ari. Men Estella Warren, som bestemt er en skuespiller som er på vej op på siden er de store stjerner, leverer her skuffende kun en middelmådig præstation.
Tim Burton, som har instrueret filmen, giver os en interessant historie. Fortællingen om hvordan intelligente aber er blevet til er tankevækkende og action scenerne er spændende. Men filmen mangler generelt dybde. Den giver os en overfladisk kærlighedshistorie som vi bedre ville have været foruden og stiller mange spørgsmål undervejs som ikke bliver besvarede. Men siden filmens slutning lægger op til en efterfølger eller fem, må vi håbe, vi får svarene i en af dem.