Disneys nyeste produktion forsøger at fremhæve selskabets evne til sammenkæde en klassisk fortælling med boblende personligheder og omgivelser. Denne gang forgår eventyret ved bredden af ’’den mægtige Mississippi’’. Den farverige New Orleans med dens forførende kultur og dens pulserende jazz-musik fremskynder eventyret om Tiana i gang. Disneys heltinde i denne film er den afroamerikanske Tiana, der gerne vil åbne sin egne restaurant og udleve hendes afdødes far drøm om et sted, hvor mennesker kan nyde mad tilberedt med hjerte og sjæl. Tiana arbejder dag og nat for at skaffe penge til restauranten, og derfor spilder hun ikke tiden med at drømme om en prins. Men, skæbne er en mærkeværdig sag, og den pengeløse prins Naveen ankommer til New Orleans for at opleve byen og finde sig en prinsesse med penge. Hans farverige og festglade personlighed tiltrækker hurtigt opmærksomheden fra Dr. Facilier, der anvender sort magi til at forvandle Naveen til en frø. Naveen er på jagt efter en smuk kvinde, der kan forvandle ham tilbage. Men i stedet for går forbandelsen den modsatte vej, så Tiana bliver forvandlet til en frø. Denne begivenheder sender hovedkaraktererne ud på en rejse i den fortryllende og eventyrlige New Orleans, hvor karaktererne møder excentriske karakterer, bl.a. en trumpet-spillende alligator ved navn Louis. I deres rejser opdager karaktererne, at der er noget andet i denne verden end at arbejde og feste.
Instruktørerne Clements og Musker formår at anvende New Orleans til at vise tilskueren en anderledes Disney-by. Byen fremstår som en integreret del af filmens univers, og dette står i modsætning til tidligere Disneyfilm, hvor stedet handlingen udspillede sig ikke var så mærkbar. Denne dimension understøttes af musikken, der ligesom i enhver anden Disney film er centralt for filmens stemning. I denne film hypnotiserer musikken, som blander blues, jazz og gospel for at illustrere byens livsbekræftende energi.
Problemerne i denne fortælling opstår især i forhold til to elementer. Det første element er karaktererne i denne film. Ligesom i enhver anden Disney-film, så anvendes karaktererne særdeles funktionelt. I stedet for at tildele karaktererne specifikke egenskaber, som kunne virke overraskende i forhold til filmens fremgang, så fungerer karaktererne, som funktionelle instanser. Dog skal hovedpersonen Tiana fremhæves på to punkter. Hendes voyage i film universet markerer også første gang, at Disney-selskabet har en afroamerikansk prinsesse i deres film. Det andet særlig ved Tiana er, at hun arbejder hårdt for hendes drømme, og fremstår derfor som en markant anderledes figur end f.eks. Askepot (der arbejdede for de onde stedsøstre, men tilbragte tiden med at drømme, og ikke handle)Det er hovedsagligt karaktererne omkring Tiana, der bidrager med den fantasiløse funktionalitet.
Det andet element er historien som Clements og Musker har valgt at adaptere. De forskellige elementer af historiefortælling, der findes i denne film minder utrolig meget om andre Disney film. Derfor illustrerer denne film et forsøg på at skabe en renæssance i forhold til de kvaliteter, som er forbundet med Disney-navnet. Dette ses især i forhold til animationen, da Disney-selskabet vender tilbage til håndtegnet animation med denne film. Desværre, formår de ikke at skabe en stærk forbindelse til denne film, og derved heller ikke til deres konstrueret renæssance. I stedet for at fremhæve klassiske elementer burde Disney-selskabet forsøger at revolutionære deres indholds- og formmæssige appeal, da de – i hvert fald med denne film – ikke kan konkurrere med Pixars innovation i forhold til animationsmediet.