Nazister og penispapirbakke
Ondskabens Hotel (1980) handler om Holocaust, hvor millioner af jøder blev udryddet af Hitler og hans regime. Det er tydeligt i de gentagende referencer til jødeudryddelser i filmen, såsom årstallet 1942 på den tyske skrivemaskine, der samtidigt bærer Nazisternes symbol: ørnen, og mere åbenlyst da Jack Torrances øjebryn bekvemmeligvist lander som et Hitleroverskæg på personen ved siden af ham under et superimpose af et billed til et andet.
Ondskabens Hotel er ligeledes overspækket med seksuelle referencer som reklamebranchen i datiden heftigt eksperimenterede med og som Kubrick var meget betaget af. Tag nu bare scenen hvor Jack Torrance første gang møder Hotel manageren Stuart Ullman og gennemgå scenen billed for billed, og du vil tydeligt se, hvordan Ullman med nøje præcision drejer sin krop i en positur direkte ud for en papirbakke, som bliver til et freudiansk falossymbol. Tilfældighed?
Det tror jeg vist nok!
Plausibilitet og gedigen sludder
Room 237 giver frit ord til seks af de mest plausible og obscure konspirationsteoretikere, der billede for billede har endevendt Stanley Kubricks mesterlige gyserfilm Ondskabens Hotel. Med en skalpel og kirurgisk præcision, har disse folk dissekeret filmen i henhold til deres teorier omkring, hvad filmen i virkeligheden handler om. For det er jo ikke bare en gyser!
Kubrick var uden tvivl en belæst og belært mand og havde eftersigende en IQ på over 200. Men lige meget hvad så er Kubricks film kunstværker i den højeste liga og for en mand som brugte adskillige år på hver enkel film, var der uden tvivl mange tanker bag hans værker.
Men at Kubrick skulle have udtænkt, at hvis man projekterer Ondskabens Hotel forlæns og baglæns overpå hinanden samtidigt, vil der opstå nye symbolske fortolkninger eller at filmen i virkeligheden er Kubricks forsvar mod og afsløring af hans forfalskning af månelandningen for NASA, så er det vist på høje tide, at være ekstra mistænkelig og tvivlende på de “fakta”, man får serveret.
Film om konspirationsteoretikere
At Ondskabens Hotel under overfladen handler om det amerikanske folkemord på indfødte indianere, kan være lettere at sluge. Hotellet er trods alt bygget ovenpå en indiansk kirkegård! Men problemet med konspirationsteoretikere er, at for at få deres teori til være så overbevisende som mulig, bliver alt vendt og drejet til deres besættelse.
Tallogiritmer, tæppe- og tapetmønstre, billeder på væggen, figurer på hylder, den umulige geografi på hotellet, ting som forsvinder mellem to skud og ting som bevæger sig baglæns. Der er ingen grænser for mulige gennemgående temaer og idéer, og der er ingen grænser for konspirationsteoretikernes opfindsomhed.
Men for os andre dødelige, så når 2 x 3 x 7 = 42 er det ikke nødvendigvis en reference til Holocaust og The Calumet i fryserummet er måske bare en dåse med bagepulver.
Ærlig talt
Room 237 er ligeså meget en film om de særlinge, der finder på konspirationsteorier, som det er en film om teorierne i sig selv. De interviewede fortæller fuldstændig ærligt om deres “fund” og det bliver fuldstændigt nøgternt fremstillet. De har nærmest dedikeret deres liv til at gennemse samme film, billed for billed, igen og igen, for at få deres tankespil bekræftet. Derfor er det i virkeligheden dem, der bliver udstillet og deres besættelse som nøgternt bliver fremlagt.
Room 237 er udelukket skildret igennem filmklip fra primært Ondskabens Hotel og Kubricks andre film, men også gennem et hav af andre film, der kærkomment bidrager med masser af humor. Disse andre klip gør filmen til en metafilm, idet de parallelt refererer til konspirationsteoretikernes obscure udtalelser.
Der er samtidigt en frisk måde i hvordan de interviewedes udtalelser er uperfekte og uredigeret, og dermed ikke virker styret. De interviewede griner fjollet, vrøvler, rømmer sig og i et enkelt tilfælde hører vi sågar en af de interviewedes børn skrige i baggrunden og vi hører hvordan han rejser sig og lukker døren. Instruktøren Rodney Ascher lader i den grad folk berette deres skøre idéer fuldstændigt uredigeret!
Room 237 er en hyldest til Kubricks genialitet, men i virkeligheden nok mere en udstilling af de folk, som er besat af at finde mening i alting. Men hvem ved: måske er en af teorierne sande…