Skriv en kommentar
Joe er stævningsmand – en temmelig hårdkogt og ubarberet en af slagsen. Han skyer ingen midler for at få afleveret sine stævninger. Han skaffer sig adgang på diverse kreative måder, f.eks. kurer han ned af elevatorkablerne til et kasino, for herefter at snige sig ind og aflevere stævningen, som i øvrigt er til mafiosoen Fat Joe. Kun med nød og næppe undslipper han mafiosoens gorillaer, indtil videre i hvert fald.
Alt i alt handler det om at aflevere stævningerne personligt, tage et billede med dato og tid som bevismateriale for opgavens fuldførelse, og helst gøre det hurtigt, så man kan nå flest muligt.
Joe får til opgave at aflevere en stævning til Sara Moore, kone til Texas-magnaten Gordon Moore, der jo har r…. fuld af penge. Hun er fuldstændig intetanende om mandens forehavende idet hun tror de har et lykkeligt ægteskab (men i virkeligheden sætter manden hende af i lufthavnen, kun for at køre 20 meter og samle sin ventende elskerinde op).
Sara bliver ringet anonymt op af Joes kollega Tony (som selv vil tjene pengene på at stævne hende), der fortæller hende at en mand kommer og udgiver sig for at være blomsterbud og at hun bare skal skynde sig væk fra sin lejlighed. Det gør hun så, til stor fortrydelse for Joe, der må jage rundt for at finde hende. Han finder hende naturligvis og hun er meget overrasket over stævningen, men aftaler med Joe at han får en million dollars, hvis han går med til at stævne Gordon Moore og lade som om han ikke har stævnet hende. Hun vil have hævn!
Gordon Moore stævner hende fordi han derved gør brug af Texas lovgivningen, der betyder at Sara ikke har ret til formuen. Men, hvis Sara stævner ham først, så gælder lovgivningen fra New York, hvor Sara bor, og derved har hun ret til halvdelen af hans, ikke så ringe, formue. Så går den vilde jagt, for da Gordon finder ud af hvad de er ude på, skaffer han dem en skruppelløs type på halsen, der vil tage næsten alle midler i brug, for at forhindre dem i at nå frem til Gordon.
Og i øvrigt har Fat Joes gorillaer jo heller ikke hverken glemt eller tilgivet Joe optrinnet i kasinoet…
Joe og Sara kommer ud for mange pudsige hændelser lige fra at lægge alle tænkelige ”røgslør” for Joes kollega Tony, til at lægge prostatapres på en knap så brunstig avlstyr.
Og mon ikke at de på et tidspunkt begynder at fatte sympati for hinanden..?
Det er da en sød og rimelig morsom kærlighedskomedie med nogle spøjse scener, men så er den heller ikke længere. God underholdning til en doven sofa-aften for hele familien, men forvent ikke den store filmiske åbenbaring. Jeg vil sige det sådan: hvis du kan lide Helt vild med Mary med Ben Stiller og Cameron Diaz, så vil du også kunne lide denne her (selv om Helt vild med Mary faktisk er lidt sjovere), men genren er lidt derhenad.
Matthew Perry spiller godt nok, selvom han var en del sjovere og sødere i Fools Rush in med Salma Hayek, ellers foretrækker jeg ham nok som Chandler i Venner.
Elizabeth Hurley er jo en smuk kvinde, men personligt har jeg aldrig forstået hvad hun er berømt for, andet end at hun var kæreste med Hugh Grant, der jo som bekendt blev afsløret i en bil med en ”letlevende kvinde”. Hun er da sød nok, men bliver sandsynligvis aldrig Oscar materiale og passer nok bedst i Austin Powers sammenhæng. Mange andre skuespillerinder kunne have gjort mere for denne film end hun. Men plottet er bare SÅ gennemskueligt...
Saras mand Gordon spilles af Bruce Campbell, som jeg selv bedst kender som Jack Thorne i den helt vildt spændende film Tornado fra 1996 (bør ses). Han spillede også med i den ABSOLUT morsomste serie Ellen, hvor han spillede med i en hel sæson. I filmen her ser man dog ikke så meget til ham, men det man ser spiller han jo godt nok.
Joes ven Tony spilles af Vincent Pastore - nok mest kendt fra Sopranos og mange andre gangserfilm og -serier. Han spiller ok som den lidt smådumme Tony.
Filmen får 3 stjerner, den kunne have fået 4 hvis en anden havde spillet den kvindelige hovedrolle, men Miss Liz trækker altså lidt ned.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
