Små fisk i en stor potdam
De gamle High School venner den tidligere Navy Seal Chon (Taylor Kitsch) og den business- og geologiuddannede Ben (Aaron Johnson), slår pjalterne sammen og begynder at hjemmegro og sælge canabis. Chon skaffer verdens bedste canabisfrø hjem gennem hans forbindelser i Afghanistan og Ben bruger sin viden til distributionen af det. Sammen deler de også kæresten O (Blake Lively), som hvis synsvinkel historien fortælles ud fra. ”Chon fucks, Ben makes love!”
Ben og Chon begynder at modtage dødstrusler og efter de afslår et håndfast tilbud fra det mexicanske kartel, begynder de at fornemme problemer i potdammen og planlægger at flygte til Indonesien. Men før de ser sig om, bliver O kidnappet af den sadistiske kartelleder Elena (Salma Hayek) og de må nu tage sagen i egen hånd for at befri deres fælles kærlighed.
”Where have you gone, Oliver Stone?”
Instruktøren Oliver Stone opbyggede sig i 80’erne og 90’erne et imponerende bagkatalog af film. Vietnamfilmene Platoon (1986) og Born on the Fouth of July (1989), politiske film JFK (1991) og Nixon (1995) eller den mediekritiske og postmoderne Natural Born Killers (1994) er blot et udpluk af et imponerende CV.
Men siden 00’erne indtræf har der været langt mellem snapsne. Det storslåede episke Alexander (2004) eller den pro-amerikanske World Trade Center har bevidst at Stone i den grad har mistet gnisten og følelsen. Hvor er hans kærkommende anti-amerikanskhed og systemkritiske vovemod? Hvor er den Oliver Stone, der pakkede alt det alvorlige ind i lækkert kritikcellofan?
Ikke engang til sokkeholderne
Savages er på ingen måde nogen genopstanden til storhedstiden for Stone. Filmen minder til forveksling om et hav af tidligere ’drugfilm’ uden at den bidrager med noget nytænkende eller skelsættende. Men hvad værre er, så virker Stone helt fraværende som instruktør. Hvor er hans fingeraftryk? Hvor er hans varemærker? Hvor er hans stil? Hvor er hans personlighed i filmen?
Savages når hverken Goodfellas (1990), Blow (2001) eller Scarface (1983) til sokkeholderne. Ligesom Ray Liottas Henry Hill i Goodfellas bliver filmen fortalt gennem voice-over, men modsat denne forklarer O’s voice-over til tider historien til hudløshed og formår på ingen måde at gøre den personlig og interessant.
Derimod giver John Travolta, som den korrupte narkobetjent Dennis, og Benicio Del Toro, som den psykotiske håndlanger Lado, filmen lidt sjæl mellem de ellers uappellerende hovedkarakter spillet af Kitsch og Johnson. Men selv ikke dem kan redde en middelmådig film fra at drukne i kedsomhed.
Vi vil have den gamle unge Stone tilbage
Savages er en drengerøvsfilm uden charme. Den er måske mere realistisk end tidligere drugfilms er, men af samme årsag bliver den mere uinteressant. Bagholdsangrebet halvvejs gennem filmen er kærkomment action midt i alt det kedelige og får tilskueren til at vågne op for en stund. Men efterfølgende falder filmen ned i sin sædvanlige tranceagtige middelmådighed igen.
Savages følger desværre top med Stones nylige trend af sløje film. Ind med de kritiske røster og provokationerne igen! Ud med de populistiske mainstreamkulturelle genreklichér! Vi vil have den gamle unge Oliver Stone tilbage!
Universal Pictures.