Ben var en succesfuld bilforhandler med en lykkelig familie, men da en læge fortæller han at der måske er noget galt med hans hjerte vælter korthuset og han begynder at snyde alt og alle hvilket resulterer i konkurs og skilsmisse.
Ben lever videre og bliver en ”gammel gris”, hans livsgerning bliver at lokke så mange unge kvinder i sin seng som han kan, og det går godt lige ind til han vælger den forkerte unge pige at gå i seng med, hendes mor har nemlig forbindelser på alle de rigtige steder og nu kan Ben ikke få arbejde nogen steder.
Han ender med at vende tilbage til Boston, til sit gamle universitet og får arbejde på en dinner. Men hvornår er nok nok og hvad skal der til før en mand som Ben ”vågner” og accepterer hans alder og hans liv?
”Solitary man” er en langsomt fortalt film, handlingen foregår over nogle måneder, men kunne lige så godt være et par dage, hver scene fortælles meget grundigt, men dialog som virker, men er langsom. Vi får et indblik i e knækket mands tilværelse, men til trods for at scenerne fortælles grundigt virker det ikke som om historien rigtig for lov at komme frem. Det gøres helt tydeligt at han ingen respekt har for de kvinder han er i seng med, men ikke hvorfor.
Michael Douglas, som har hovedrollen, spiller overbevisende når han fører sig frem i jakkesæt, og virker også troværdig når han sidder træt og ødelagt på sengekanten, den er værd at se for hans og Susan Sarandons skyld, selvom jeg personligt gerne havde set hende have flere minutter i dette produktion.
Jeg er ikke helt overbevist af filmen og vil man skal være i et helt bestemt humør for at se den. Det er ikke en vi-hygger-på-sofaen-fredag-aften-eller-lørdag-eftermiddag-film
Mis. Label.