Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er store størrelser som Wall-Mart, Michael Jackson og Mel Gibson der angribes i ottende sæson af South Park. Store størrelser og velkendte temaer som religion, smålighed, dobbeltmoral og alle de andre, ganske særlige kendetegn der definerer Trey Parker og Matt Stones Amerika. Og som næsten alle andre sæsoner der nu er blevet genudgivet, så indeholder ottende sæson, der oprindelig blev sendt i foråret 2004, en perlerække af klassiske afsnit.
14 afsnit der alle vender og drejer trendy samfundstendenser, kendisser og aktuelle emner. Og selvom jesus-debatten, der bliver taget under kærlig behandling i det nyklassiske afsnit "The Passion of The Jew", var højaktuel, da afsnittet udkom i røven på Mel Gibsons åndssvage jesus-film, så er fremstillingen af Gibson som stjernepsykopat stadig morsom. Det samme gælder Michael Jackson, der som bekendt var noget mindre hellig da han stadig var i live. Et tredje mindeværdigt højdepunkt er afsnittet om "The Goobacks", hvor fattige særlinge fra fremtiden udvikler sig til en skarp overvejelse over arbejdsetik i USA.
Vanen tro er tonen skarp og humoren kulsort. South Park er absolut ikke for børn og det har det aldrig været, men i sæson otte bliver der skruet endnu et nøk op for voldsomhederne og det gør ikke det hele mindre underholdende. Der skabes også en velkommen stilistisk variation i det anime-inspirerede afsnit, hvor vor kære drenge pludselig bliver til muskelpumpede mandfolk, og det politisk ukorrekte når nye højder i afsnittet hvor Cartman lyver sig handicappet for at vinde over krøblingene i de para-olympiske lege. Parker og Stones univers er stadig overraskende, friskt og forfriskende nådesløst. Absolut intet er helligt. Tak for det, vi har sgu stadig brug for at huske på ikke at tage det hele alt for alvorligt.
PAN Vision.
