Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Niende sæson af South Park løb oprindeligt over skærmene i 2005 og der er vanlig knald på fra første afsnit. Drengenes lærer, den altid fimsede Mr. Garrison, springer helt og aldeles ud af skabet og får sig en kønsskifteoperation. I de fleste andre serier ville sensationen allerede være tilfredsstillende der, men Trey Parker og Matt Stone opererer i en vidunderlig verden hvor der skal meget mere til. Således tager operationerne om sig, først da Kyle beslutter at han kan fremme sine basketball-ambitioner ved at få en såkaldt raceskifte-operation og ændre sin krop fra en lille jødisk drengs til en høj sort mands. Herfra eskalerer tingene yderligere og før vi har set os om er der indbyggere der får realiseret gamle ønsker om at dele krop med delfinerne.
Det er hamrende langt ude, men hold kæft hvor er det underholdende! Og ve den der påstår at d’herrer Parker og Stone ikke har noget på hjerte. Der findes ikke nogen amerikansk TV-serie der nogensinde har turdet vende vrangen ud af amerikanernes selvopfattelse og ironiserer over samfundstilstande i en sådan grad som South Park gør det. I modsætning til de nemme sammeligninger i Simpsons og Family Guy, så er intet helligt i den lille bjergby i Colorado. Andet afsnit handler om hvordan Cartman bliver indkaldt til at udradere en invasion af hippier og senere starter han et korstog med rødhårede. Det er skarpt og provokerende, men det maner i sidste ende mere til omtanke end til furore.
I niende omgang så South Park ingenlunde ud til at sætte tempoet ned (ligesom serien stadig kører for fuldt blus). Serien var nomineret til en Emmy i denne sæson og det er ikke uden grund. Selvom det er ulækkert, provokativt og til tider ekstremt fjollet, så er det sgu satire på højt niveau, det her. Niende sæson er som alle de andre stærkt anbefalet herfra.
Som de andre sæsoner er billede og lydsiden ganske fin og nydelig uden at være imponerende og der er intet bonusmateriale overhovedet.
PAN Vision.
