Skriv en kommentar
Historien om Familien Skywalker startede i 1977, på et latterligt lille budget. Effekterne blev lavet af pap, plastik modeller, og andet stads der blev sat sammen og filmet. Ikke desto mindre blev filmen en verdens-omspændende super succés, og Star Wars imperiet var hermed i hus. Endnu to film fulgte trop og nød mere eller mindre lige så meget succés som den originale trendsetter. I 1999 udkom så Episode 1: Den usynlige fjende... En, ifølge nogle, mindre flattererende efterfølger til de tre klassikere, som iøvrigt fortæller om hvad der skete forud for den oprindelige trilogi af super eventyr. Nu skriver vi Maj 2002. Star Wars Episode II: Klonernes Angreb udkommer i dag, i biografer verdenen over, og skal med sikkerhed ses af mangen en drengerøv, og millioner af star wars fans, men nu lidt om filmen:
Den galaktiske republik er i forfald, og flere og flere planetariske systemer tilslutter sig gruppen af seperatister der ikke længere vil være med, så der må gøres noget. Senator Amidala (Natalie Portman) ankommer på planeten Coruscant for at tage del i en afstemning omkring republikkens fremtid, men da hun konstant udsættes for mordforsøg må hun modvilligt tage imod beskyttelse fra Jediernes råd. Anakin Skywalker (Hayden Christensen) og Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor) ankommer til Coruscant for at agere bodyguards for den smukke senator. Flere mordforsøg følger, og de to Jedi Riddere får deres sag for med at holde Padmé i sikkerhed. Anakin Skywalker bliver i løbet af denne opgave meget betaget af Padmé (eller rettere: han har været forelsket i hende lige siden han først så hende tilbage i episode 1), og de to udvikler hurtigt følelser for hinanden. Republikkens Seperatister fører onde planer om at destruere jedi riddernes tilstedeværelse i republikken, sådan at de kan overtage den komplette kontrol, og dermed føre deres handels forbindelser som det passer dem - med hjælp fra handels føderationen fra sidste afsnit, og dermed forhåbentlig tjene en hulens masse penge. I mellemtiden har Obi-Wan, under efterforskning af et spor der kunne lede til lejemorderen der er efter Amidala, fundet en utrolig fabrik... En fabrik der producerer noget som for evigt vil forandre republikken og universet's tilstand...
Jeg kunne sgu egentlig meget godt lide Episode 1, men helt ærligt, så er det her fa'me bare guf. Dette er en effekt film helt på højde med Ringenes Herre (men jeg syntes nu den her er flottere udført) og det er helt utroligt at se på. Man bliver hevet med på fa'ens hurtige flyveture, rum-kampe, fantastiske undervands scenarier (nej, ikke naboo - bare rolig, Gunganerne er der ikke mange af), og helt utrolige nye planeter. Hvis der kun er EN film du må, eller kan, se denne måned - eller dette år - så skal det være den her. Effekterne alene er det værd, men man kan ikke have en god film hvis historien er til rotterne, ligemeget hvor fede effekterne er, og her regerer Star Wars Episode II: Klonernes Angreb også suverænt. Dette, mine damer og herrer er 100% Ren, uforurenet George Lucas og Star Wars som vi kender og elsker det. Selv Jar Jar syntes at have et formål, og virker ikke som om han er "for meget". Figurerne er enormt fedt designet, med flere og flere tendenser til at minde en om de gode gamle dage fra den originale trilogi, og skuespillernes præstationer er efter min mening fuldt ud finurlige, og ganske rørende. Den dér med den klakkede dialog jeg hører fra andre anmeldere forstår jeg altså ikke, men det er vel op til en selv at bedømme.
Hayden Christensen som spiller Anakin Skywalker er en rigtig god skuespiller. Han formår i mine øjne at udvise en udmærket vifte af følelser, på en måde så det er troværdigt. Udmærket, Hayden - velkommen i Star Wars familien!
Natalie Portman klarer sig tyve gange bedre i denne, den anden installation af den nye trilogi, end hun gjorde i den forrige. Måske det har noget at gøre med at hendes alder i etteren kun lå på de 16 år, hvor hun nu er 20. Det vides ikke, men rygtet lyder at hun også havde det bedre på produktionen af denne end den forrige p.g.a. flere jævnaldrende.. Uanset hvad er det ganske lækkert at se på.
Fede præstationer fra Christopher Lee (Grev Dooku), Ewan McGregor (Obi-Wan Kenobi), Sam L. Jackson (Mace Windu), og alle de andre skuespillere, og "stemme-skuespillere", men EN præstation udskiller sig som en UTROLIG LÆKKER-BIDSKEN. YODA, mine damer og herrer... FED Stemme af Frank Oz, men... Jeg er særlig glad for... Ja, jeg skal jo ikke ødelægge noget for nogen, men... Lad os bare sige at den lille, haltende, oldgamle gut VIRKELIG KAN SVINGE ET LYSSVÆRD. HOLD KÆFT HVOR DET HER DOG BARE RYKKER SÅ MAN FÅR TÅRER I ØJNENE. Jeg sad med åben mund i en slags kæmpestort smil da jeg så dette... Waow. Man bliver virkelig barn igen under forestillingen.
Lyd-designet er totalt smukt, og jeg kan ikke beskrive det for jeg kan ikke huske det halve af det.. Det er dog godt, for når man ikke lægger mærke til lydene er det fordi de passer ind i universet, og føles overbevisende. Dog er der en enkelt lydeffekt jeg kan huske som virkelig original og spændende i en scene hvor nogle bomber springer i luften.. De afgiver ikke en "BOOM" lyd, men snarere en "DUmmmm- efterfulgt af tavshed-TZZIIIINNNNGGG" lyd.. Den skal opleves.
Star Wars Episode II: Klonenes Angreb er en fantastisk film, og holder 100% stik med den klassiske star wars trilogi's "følelse"... For dem der syntes at Den Usynlige Fjende var en skuffelse: Gå ind og se den her. Den ER virkelig god, og der er absolut intet at være bange for. Historien udvikler sig kolonormt i dette midterstykke, plottet udvider sig, og der er virkelig nogle spørgsmål der bliver rejst. De næste tre års ventetid på den tredje installation af trilogi 2 vil være uudholdelige for Star Wars fans, og det er kun godt. Husk nu endelig på at Episode et er ET kapitel at en seks til ni kapitler lang historie. Uden episode et havde den her film INGEN MENING GIVET OVERHOVEDET, så lad være med at hade episode et for meget.. Jeg tror mange vil ændre deres attitude imod episode et efter at have set to'eren, og den har trods alt affødt den her nye, utroligt flotte historie.
Så til George Lucas vil jeg bare gerne sige, på vegne af dem der hader episode et: Kom hjem, George..Alt er tilgivet. Og på mine egne vegne, Tusind, Tusind tak. Tak fordi du lavede det her eventyr, og gav mig nogle fornøjelig timer hvor jeg kunne føle som jeg gjorde da jeg var barn og så de originale. Tusind Tak.
Og til alle jer der skal ind og se filmen: Må kraften være med jer.
