Skriv en kommentar
Det er ikke første gang, vi skal lægge øjne og hjerne til en film om personer med interesse i nazisme og racisme, ja faktisk er emnet blevet brugt i mange forskellige henseender med forskellig slutprodukt til følge. Et godt eksempel er den fremragende American History X (1998) , der er en af de bedste film med dette emne. Det er heller ikke første gang, at vi ser home-invasion-genren, selvom den oftest er en undergenre til gyseren, fordi der er en masse oplagt spænding og uhygge i, at fremmede tager kontrollen i ens hus. Supremacy indeholder noget fra begge lejre, og det er heller ikke i blandingen af de to, at filmen går fejl, men nærmere i dens fortælling, som med dårlige karakterer og et alt for langsomt fortælletempo fejler.
Gareth ”Tully” Fuller (Joe Anderson) bliver løsladt efter at have siddet 15 år i fængsel. Han er tredjeøverste leder i Det Ariske Broderskab, og en kvindelig groupie er kommet for at hente ham fra fængslet, men på den lange køretur hjem går det galt, da Tully skyder en mørk politimand, og de må derfor søge tilflugt i en mørk families hjem og tage familien som gidsel, mens politiet leder efter dem.
Lidt anderledes ift. home-invasion-genren så følger vi primært Tully og hans veninde, altså dem som invaderer huset, frem for dem inde i huset, og hermed er noget af det uhyggelige allerede spoleret. Samtidig med det, så fungerer Tully ikke særlig godt som hovedperson, for selvom han skal fremstå som en form for antihelt, så vinder han ikke på noget tidspunkt sympati, selvom vi fx får at vide, at han har taget de 15 år for en anden i broderskabet, så er det bare svært at relatere til en person med hagekors og sydstatsflag tatoveret rundt omkring på kroppen. Først til sidst opstår der en form for anger hos Tully, men der er filmen næsten slut. Så kunne man forestille sig, at sympatien blev lagt hos den uheldige familie, hvis hus bliver overtaget. Familiefaderen er ingen ringere end Danny Glover, der dog denne gang rent bogstavelig talt er blever ”too old for this shit”. Han er så gammel, han knap nok kan gå rundt, og derfor er de fleste sammenstød mellem Tully og familien også mere verbale end fysiske. Det hjælper heller ikke på vores sympati for familien, at enhver og en agerer fuldstændig tåbeligt ved konstant at diskutere med hinanden og fare urationelt aggressivt op. Det gør at man i sidste ende ikke har sympati for hverken fangere eller tilfangetaget, og i mine øjne mister filmen dermed seerens engagement.
At filmen så næsten er 2 timer lang er i denne omgang også en fejl, for der burde have været skruet op for fortælletempoet for at øge spændingen og intensiteten, men i stedet skal vi kløjes igennem lange dræbende samtaler, der ikke rigtig fører nogen steder, samt et par ligegyldige sideplots.
Genremæssigt kunne Supremacy sagtens have gået hen og blevet en rigtig god og spændende film, men ulogiske handlingsmotiver fra karaktererne samt et alt for langsomt fortælletempo gør, at Supremacy fejler med at holde seerens engagement for både plot og karakterer kørende, og den ender til sidst med at virke ret så kedelig.
DVD’en indeholder intet ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Koch Media
