En Teddybjørn vækkes til live
Den upopulære dreng John Bennett (Bretton Manley) får på magisk vis sit juleønske opfyldt og hans Teddybjørn kommer til live dagen efter. Selvom ‘Ted’ (stemme: Seth MacFarlane) oplever øjeblikkelig berømthed, glemmer de aldrig hinanden og forbliver bedste venner for livet. Men da John (Mark Wahlberg) i en alder af 35 år stadig bor sammen med Ted, beder hans kæreste gennem fire år, Lori Collins (Mila Kunis), ham om at vælge mellem hende eller Ted. Nu kommer deres venskab for alvor på prøve.
At Seth MacFarlane er valgt som vært til årest Oscarshow kom for mange som en overraskelse. Som skaber af Family Guy og nu instruktør af Ted er han kendt for at køre sine jokes længere ud end nogen andre og ikke lægge fingre imellem, når han bevidst forsøger at overskrider folks grænser for eksplicit sex, vold og fy-ord eller tilsvinelser af diverse berømtheder, ligesom South Park har haft success med i mange år. På mange måder er MacFarlane Hollywoods enfant terrible, der virker utæmmelig direkte og kompromisløs.
Grotesk komedie med noget på hjertet
Ted er en alletiders grotesk komedie. I indledningssekvensen, hvor vi bliver fortalt om hvordan Ted blev til, bliver tonen sat med det samme. John Bennett er så upopulær blandt de andre børn i Boston, at selv den jødiske dreng, der til dagligt bliver gennempryglet af kvarterets drenge, hellere vil have et lag tæsk end at spendere tid med John. Trods hans kærlige familie, er John ensom lige indtil hans største ønske går i opfyldelse: han får en ven for livet.
Ted ligner en nuttet og bedårende teddybjørn, men opfører sig som en typisk Boston-low-life og snakker som en havnearbejder. Ted og John er “thunder-buddies” for livet, der betyder de holder sammen i selv det værste tordenvejr. De lever begge et useriøst og bekymringsfrit liv: de ryger hash mens de ser Svampe Bob Firkant, kører bil i påvirket tilstand, bander folk op i ansigtet, hyrer ludere og sviner enhver seksualitet, minioritet og celebritet, de kan komme afsted med. Det er uetisk, umoralsk, tabulagt, eksplicit og derfor hamrende morsomt.
Men bag den perverse, lumre facade og hashrøgen, gemmer sig en solid historie om venskab og kærlighed. Ted handler om at komme videre i livet. John er nød til at tage sit liv mere seriøst og tage ansvar, og dermed bryde med sin bedste ven for at gøre plads til kæresten og fremtiden. Så Ted bliver nød til at flytte hjemmefra. Der er et hårdt slag i hovedet på selv en blød teddybamse.
Morsomt og plat
Der er dog vise vittigheder i Ted, der bliver for platte og falder helt til jorden. Men det er MacFarlanes stil, som man kender den fra Family Guy og det er med til at presse komedien så langt som muligt. Og så måske lidt for langt engang imellem. Det er også tegn på alsidigheden i filmen, for der findes fortsat folk, som synes prutte- og bøvsehumor er det sjoveste i verden. Ted er en film for næsten alle.
Wahlberg spiller komedien godt med sit dødpandede og underspillede skuespil. MacFarlanes stemme til Ted er lige i øjet, ligesom Kunis som altid både er sød og bedårende, og samtidigt fræk og forførende. Men det er Teds film og man kan ikke lade være med at fornøje sig over kontrasten mellem den nuttede Teddybjørn på den ene side, og dens beskidte mund og uopdragne opførsel på den anden. Ted er herlig pervers film, men også en rørende historie om venskab og kærlighed.
Universal Pictures.