Skriv en kommentar
I de seneste år er der blevet sat nye standarder inden for børnefilm. Kasper Barfoeds ”Tempelriddernes Skat” (2006) og senest Nikolaj Arcels ”De Fortabte Sjæles Ø” har begge været med til at lokke de yngste tilbage i biografens mørke.
Nu rammer den længe ventede fortsættelse til ”Tempelriddernes Skat” så endelig de danske biografer, men resultatet lever desværre ikke op til forventningerne.
Historien forgår et år efter begivenhederne i den første film. De fire venner: Katrine (Julie Grundtvig Wester), Mathias (Nicklas Svale Andersen), Nis (Christian Heldbo Wienberg) og Fie (Frederikke Thomassen) er tilbage på Bornholm, for at holde en rolig og frem for alt almindelig sommerferie. Men alt bliver vendt på hovedet da Katrines far kidnappes af Det Sorte Broderskab, der også stod bag skurkagtighederne i den første film. Katrine og vennerne må endnu engang tage sagen i egen hånd i et forsøg på at redde hendes far.
Sporet fører til den svenske ø Gotland, hvor de fire venner bliver kastet ud i deres hidtil farligste eventyr. Det Sorte Broderskab og deres håndlangere lurer over alt på den svenske ø, men heldigvis får vennerne hjælp af Katrines fætter, Sven (David Owe), der er på øen for at deltage i den årlige middelalderuge.
”Tempelriddernes Skat II” er ikke nær så vellykket som den første film i serien. Historien er utrolig rodet fortalt. Ofte virker det som om instruktøren og manuskriptforfatteren har fundet på historien imens kameraerne rullede. Ærlig talt virker det en smule sjusket, at man ikke har gjort mere ud af historien.
Filmen har dog også sin charme. Det er især de mange referencer til de klassiske ridderfilm og ikke mindst Indiana Jones filmene, der gør filmen udholdelig at se på.
Skuespillet er godt. Især børneskuespillerne leverer en fin præstation, der ligger helt på højde med den forrige film.
Alt i alt må jeg indrømme, at jeg havde forventet lidt mere af ”Tempelriddernes Skat II”. Historien er, for at bruge en kliche, lige så tynd som det papir den er skrevet på. Det virker sjusket og trækker i den grad filmens karakter ned. Når det er sagt, så er jeg sikker på at filmen nok skal finde sit publikum blandt de påskeferie-ramte børn, som ikke har andet at tage sig til. De voksne må bare bide tænderne sammen, og nøjes med en omgang middelmådig underholdning.
