Den dystopiske teenage sci-fi serie “The 100” har haft sine op- og nedture igennem dens nuværende 6 sæsoner. Der er øjeblikke så tåkrummende ringe, at publikum er faldet fra løbende, men ligesom tilfældet er med f.eks. “The Walking Dead”, har serien formået at rejse sig igen. Desværre er vi nu nået til det punkt, at nok publikum er faldet fra, og nådesstødet er blevet tildelt af sendekanalen. “The 100” fik to sæsoner til at afslutte sine mange plottråde på, og denne sjette sæson er den første af de to.
Sjette sæson tager en uventet drejning fra start, og placerer seriens karakterer 125 år fremme i tiden, efter de i sidste sæson flygtede ud i rummet, og var nødsaget til, at gå i cryosleep. Da de vågner kredser rumskibet ikke længere om Jorden, men en anden planet. Dette gigantiske plottwist giver os seere en ide om, hvordan serien ville have set ud, hvis den havde fortsat længere end de 7 sæsoner. Man kan klandre “The 100” for meget, men det er en serie, der konstant tager chancer, og udfordrer seerens ideer om, hvordan er serie og karakterer bør udvikle sig.
Sjette sæson bruger langt det meste af sin spilletid på, at stille spørgsmål, der unægteligt bliver besvaret i den sidste sæson. Hvor er karaktererne kommet hen? Hvem møder de? Hvordan skal de overleve? På den måde hænger de to sidste sæsoner sammen som en enhed, hvor de første fem sæsoner fortæller historien om, hvordan disse karakterer er kommet hertil, og hvordan de er blevet til det, de er blevet til. Det er i mine øjne fjollet, at springe de første fem sæsoner over, men det er nu engang muligt, da dette er starten på en ny tidslinje og historie. Det skal dog siges, at sæsonens cliffhanger og afsluttende plottwist nok ikke har den store påvirkning, hvis man ikke har været med fra start.
Jeg vil ikke gå i for mange plotdetaljer med denne sæson, da næsten alt jeg nævner, vil være afslørende detaljer og spolere helheden. Sjette sæson er stadig “The 100” som vi kender det - blot i nye omgivelser. Det er den måske mest actionspækkede sæson til dato, og knap så dyster som den forrige. “The 100” har dog udviklet sig fra letsindig til politisk til det dystre og nu er det nærmest blevet en blanding af det hele. Der er mere humor end på det seneste, men det føles ikke malplaceret. Skuespillet er fortsat en anelse teatralsk - især fra Eliza Taylor som Clarke er fortsat en svær præstation og karakter at holde af. Marie Avgeropoulous som Octavia står dog for seriens mest ufrivillige komiske øjeblikke, hvilket er synd, da hendes karakter er den mest tragiske af dem alle. Dette er dog detaljer, der sagtens kan tilgives, og “The 100” er i sin sjette sæson stadig en sci-fi serie der, på trods af de samme problemstillinger, formår at udfordre og underholde mere end langt de fleste.
Ekstramaterialet består af lidt paneldebat fra WonderCon. Ikke synderligt medrivende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.