Skriv en kommentar
Endelig en film som i gamle dage. Halvanden time, og så har vi en konklusion. I dette tilfælde handler det om at afdække, om alt er i orden hos astronauten Sam Walker, som netop er hjemvendt fra hendes første tur ud i rummet. Bevidstløs indlægges hun efter at være returlandet i havet. Holdet, der reddede Sam, bider mærke i, at Sams hjelm er knust, da de finder hende. Efter at være kommet til sig selv, så flyttes Sam til et sikret hus, hvor Sam er i karantæne, således at hun kan komme til hægterne uforstyrret og i eget tempo samtidig med, at Sam undergår diverse tests.
Som dagene går, begynder Sam at fatte mistanke til, at tingene måske ikke helt er, som man kunne have håbet på. Hovedpinen, de blå mærker og den spontane næseblod er ikke bare efterveer fra den barske landing. Sam er meget i tvivl om, hvad hun fejler. Diagnosen er ganske uklar, men måske der slet ikke er tale om fysiske skader. Er der mon noget, der har fulgt med Sam hjem fra missionen derude?
Kate Mara er ikke uvant med rumfilm, da hun også havde en væsentlig rolle i “The Martian”, men ellers er hun kendt fra bl.a. “House of Cards” og “24 Timer”. Laurence Fishburne er heller ikke fremmed for rejser i det ydre. Gode gamle “Event Horizon” samt “Slingshot” tog ham også ud fra vores sfære, men ellers er det jo sammen med Keanu Reeves, at han har udødeliggjort sig selv. Først i “The Matrix”-filmene og siden i “John Wick”-universet. “The Last Of Us”-skuespiller Gabriel Luna og R’n’B-sangerinde Macy Gray er også en del af det forholdsvis sparsomme cast. Alt sammen orkestreret af Jess Varley, der er et forholdsvis ukendt navn i branchen og med “The Astronaut” har skabt sit største værk til dato.
Varley har ikke fokuseret på at lade vores øjne nyde effekter i verdensklasse. Her bliver mere spillet på det, vi ikke ser. Det fungerer faktisk ganske fint, og er med til at holde illusionen om, at vi ikke for alvor ved, hvad der er op og ned. Dejligt, at se Kate Mara igen, og så er Laurence Fishburne som altid god. Handlingen er ikke større raketvidenskab, og har en fortrinlig lethed i sin fremgang og undslipper kryptisk “forskersnak”. Denne kombination er altid klædelig for min smag.
“The Astronaut” er et psykologisk værk, der lader os krybe helt ind i pæren på Sam. Ganske som hende selv, så kan vi tvivle på, hvad der er sandt og falsk. Ser hun syner? Hører hun lyde, der ikke er der? Er hendes sanser sat ud af spil, eller er der rent faktisk sluppet en livsform med tilbage til vores planet? Er Sam i mentalt forfald eller er der en reel trussel fra det ydre? Vi skal næsten helt frem til sidste sekund af filmen, før vi oplever det store maskefald. Ikke verdens bedste gyser-scifi-thriller, men alligevel en effektfuld en af slagsen. Det belønnes hermed med 4 solide stjerner.
