Skriv en kommentar
Hermed den friske adaption af Stephen Kings novelle fra 1973. Den om bøhmanden, som også blev filmatiseret i 1982. Denne gang har Rob Savage sat sig i sædet og skal forsøge at skræmme dig fra sans og samling.
Vi følger søskendeparret Sadie og Sawyer, som bearbejder deres mors død. Deres far Will er terapeut og har en helt anden tilgang til sorgprocessen, hvilket gør ham lidt distanceret i forhold til sine døtre. En aften dukker en patient op uden forudgående aftale hos Will og fortæller om et forfærdeligt traume. Et traume som man ikke helt kommer sig over. Særligt fordi at patienten efterlader noget helt særligt hos Will, Sadie og Sawyer.
Nætterne bliver ikke de samme igen, for i mørket formerer et væsen sig, og manifesterer sig første gang under Sawyers seng. Herfra er familiens hus som besat. Enhver mørk krog er det perfekte gemmested for bøhmanden, som eksistensen kaldes og spørgsmålet er, om det vil lykkes at slippe af med husets nye beboer med eget liv i behold?
Denne seer blev ikke skræmt, men hvis man har let til jumpscares, så er “The Boogeyman” faktisk et godt bud på en gang luftfitness. Ofte er opskriften på gysere, at det hele først skal intensiveres i den afsluttende sidste halvdel af filmen. Sådan er tilfældet ikke her. Uhyggen er bredt fordelt ud over den halvanden time, familiens prøvelser står på. Godt set af Rob Savage. Her er masser af mørke korridorer, smækkende døre, lysende øjne og knasende stemmer. Igen, skræmt blev jeg ikke, men The Boogeyman er til gengæld mystisk og spændende.
Faktisk er jeg imponeret over hvor meget handling, det er lykkes for Savage og co. at få proppet ind på så forholdsvis kort tid. Gode grafiske elementer, som klæder de mange dystre scener. “The Boogeyman” er en god og underholdende film, som rammer 4 fine stjerner.
