Skriv en kommentar
Fantasiløs historiefortælling.
The Darkest Minds lider fra første øjekast af en højst fantasiløs historie. Teenagere der bliver ramt af superkræfter de ikke kan styre, forskellige faktioner til forskellige type kræfter og en korrupt regering der indfanger dem i store fængselslejre hvor de prøver at styre dem. Der er vist nogle der har fået en hel del inspiration… Og jo længere man kommer i historien, jo mere og mere indser man, at The Darkest Minds følger den filmiske regelbog til punkt og prikke og at der ingen overraskelser vil komme. Da vores hovedperson Ruby flygter fra en fangelejr, støder hun tilfældigt ind i en lille flok venner som er mutanter ligesom hende (ordet mutant bliver ikke brugt i filmen, men det er præcis det samme som i X-Men), og nu går rejsen så til et utopisk sted hvor specielle folk som dem lever frit uden for fare for regeringens indblanding (ja, præcis som i Logan). På deres vej derhen lærer de hinanden bedre at kende, og kommer ud for farlige situationer. Ruby gemmer dog på en hemmelighed, der kan vende op og ned på alt.
Kvalmende romance.
På denne kedelige rejse hen mod dette utopiske sted, skal vi tilmed også udsættes for hvad der må være den mest kvalmende romance nogensinde. Det er i hvert fald sådan det føles. Liam fra vennegruppen og Ruby falder selvfølgelig pladask for hinanden ved første øjekast, og således skal vi trækkes igennem et langt akavet teenage-crush, som hele tiden overgår sig selv i romantiske klichéer. Det ender på en måde med at blive det mest underholdende ved filmen, fordi det er så ufrivillig komisk. Det er, på godt gammelt dansk, Cheesy as fuck! Denne romance passer dog fint ind i filmens helhed, for alt andet er lige så kvalmende. Manuskriptet er mange steder decideret elendigt, fyldt med personer der ulogisk bryder ud i hele deres livshistorie uden grund og dumme løsninger på svære spørgsmål. Måden de f.eks. finder det utopiske steds lokation er ved at løse en gåde, hvor svaret viser sig at være i en radiofrekvens man med enhver radio kan tune sig ind på. På den frekvens er der en stemme der kører i ring, som fortæller den præcise lokation på det hemmelige sted. Undskyld, hvad?... På en offentlig radiofrekvens? Mens hele verden er efter dem? - Smart.
Ligesom Twilight, føles The Darkest Minds som en stor våd teenagedrøm. Den spiller på det egocentriske teenagesind, med trangen til at føle sig speciel i en verden hvor alle voksne er dumme. Skuespillerne gør det egentlig okay, men bliver tynget ned af et dårligt manuskript og en historie man har hørt tusinde gange før. The Darkest Minds skal nok underholde det kåde teenagesind, men hvis du ikke er med i den klub, så gør dig selv en tjeneste og gå en stor, lang bue udenom.
