Skriv en kommentar
Science fiction film om unge mennesker der skal redde samfundet fra forskellige ting er der efterhånden mange af. Successen The Hunger Games (2012) og dens efterfølgere har inspireret mange kloner. Bl.a. Divergent (2014) som nu har leveret nummer tre i denne serie.
Endnu en gang skal Shailene Woodleys Tris forsøge på at skaffe svar på, hvorfor samfundet ser ud som det gør og, denne gang, hvad der er bag muren. Til at hjælpe sig har hun en flok andre unge, hvoraf den vigtigste er Four (Theo James). Sammen samler de to en gruppe og bevæger sig ud bag muren, hvor de erfarer at det Chicago de kender, kun er en lille brik i et stort puslespil.
Filmen byder på mere af, hvad man forventer af serien. Der er actionscener med både Four og Tris, der brillerer ved at vise hvor seje, de er, omend det irriterer mig en smule, at Four fortsat lader til at være fysisk langt mere imponerende end Tris. Dertil fortsættes plottet der sidste gang sluttede med at samfundets opdeling var ophørt, og nu står vi så med en revolution og alt hvad dertil hører.
Visuelt er filmen fantastisk. Actionscenerne ser godt ud og designet er generelt virkeligt fedt. Ødemarken der mødes på den anden side af muren ser både giftig og original ud. Det samme gælder våben og andet udstyr, der alt sammen er virkeligt inspireret og originalt science fiction design.
Desværre er fortællingen og figurerne langt fra lige så originale eller fængende. Four og Tris er fine, men vi kender dem efterhånden så godt, at vi har svært ved at tro på, at de pludseligt vil ændre deres meninger. Når fortællingen er baseret i Chicago på en tydelig parodi på den franske revolution og derefter lægger en videnskabsmand med storhedsvanvid ind over, lyder det hele bare lidt for formularisk. Budskabet om lighed og fredelige løsninger på problemer, fejler ikke noget, men det er lidt ærgerligt, at der ikke er en mere original rute til det.
Filmen lider også lidt meget af, at ting hellere skal se seje ud end være praktiske. Når for eksempel gruppen vælger at forlade byen uden nogen form for forsyninger, virker det bare dumt, lige meget hvor seje vores figurer ser ud uden rygsække. Men alt i alt ser ting da seje ud, så skal man bare ignorere virkelige behov for at komme igennem det.
The Divergent Series: Allegiant gør et udemærket arbejde med at føre historien videre fra de forrige to film. Jeg synes at den gør det betydeligt bedre end Insurgent (2015) der var alt for rodet. Her har vi klare fjendebilleder, og en fortælling der ved hvor den vil hen. Desværre mangler der lidt originalitet i fortællingen, som kan leve op til den kreativitet designet af filmen leverer.
