Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Droppoint for beskidte penge og en hjælpeløs hvalp
The Drop handler om bartenderen Bob Saginowski (Tom Hardy), der sammen med sin fætter Marv (James Gandolfini) styrer baren ”Cousin Marv”. Marv solgte baren for flere år siden til den tjetjenske mafia på grund en spillegæld, så nu håndterer Bob og Marv blot de beskidte penge, der bliver droppet og afhentet af gangsterne. Derudover lever de deres rolige liv ved siden af.
En dag på vej hjem fra baren finder Bob en mishandlet og blødende pit bull hvalp i en skraldespand i Nadias (Noomi Rapace) skraldespand. Nadia hjælper Bob med at redde hvalpen og Bob påtager sig modvilligt tjansen til at passe på den. Det bliver selvfølgelig begyndelsen til et nært forhold.
En dag bliver baren røvet af to maskeret mænd, som slipper af sted med 5000 $ af mafiaens penge. Det bliver nu Bob og Marvs problem at skaffe pengene tilbage til gangsterne, men samtidigt ender sagen hos den nysgerrige kriminalbetjent Torres (John Ortiz), som ikke alene syntes, der er noget lusket omkring baren, men også omkring Bob, fordi de går i samme kirke og Torres ved, at Bob ikke går altergang. Tingene bliver yderligere kompliceret, da Nadias psykotiske ekskæreste Eric Deeds (Matthias Schoenaerts), henvender sig til Bob og vil have sin hund igen.
Adstadig gangsterfilm
The Drop er baseret på 2009-novellen ”Animal Rescue" af Dennis Lehane, som også skrev manuskriptet til filmen. Lehane har vist læst Blake Edwards ”Save the Cat”, hvis grundidé handler om, at helten på film skal redde en kat fra et træ, for at kunne skabe sympati hos publikum. Det har Lehane tolket bogstaveligt talt og lader vitterlig Bob redde en blødende hundehvalp fra den visse død. Det kunne vist have været håndteret mere subtilt, men idéen virker efter hensigten, for Bob er en helt igennem seriøs, humørforladt og tom skal. Man kan spørge sig selv, om han overhovedet kan smile?
Filmen er i det hele taget et meget adstadigt krimi-drama. Vi fornemmer, at der lurer noget under overfladen og enhver form for heftig action udskydes konstant i modsætning til mafiagenrens sædvanlige konventioner. Hvor bliver lemlæstelserne, skamferingerne, lejemordene, skudvekslingerne og de pludselige aggressioner af? Det forbliver helt fraværende og det er faktisk filmens unikke styrke. Vi fornemmer der et noget mistænkeligt roligt omkring Bob og at han gemmer på noget fra fortiden. Det er som en tikkende bombe, der først går af til sidst.
Filmen er instrueret af den belgiske instruktør Michaël R. Roskam, der slog igennem med den hårdtslående Bullhead (Rundskop, 2011) og den er samtidigt James Gandolfinis sidste rolle på spillefilm. Den fungerer glimrende med at holde alting under overfladen og bygge spændingen op ved ikke at forfalde til blodudgydelser og gangsterverdenens sædvanlige hårdnakkede gloser. I stedet er det en blød gangsterfilm, hvor kærligheden og venskabet fylder mere end volden. Dog virker det hele en smule letkøbt for Bob i sidste ende og i det henseende skulle Lehane nok have læst Blake Edwards manuskriptguide til ende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
