Hvad nu hvis dine drømme er langt mere interessante og følelsesmæssigt pirrende end dit virkelige liv? Og hvad nu hvis man kunne kontrollere drømmene? Hvorfor skulle man så leve sit liv mere end højst nødvendigt?
Gary (Martin Freeman), en falleret stjerne på den britiske popscene, har fat i en af de gode drømme. En kærlighedshistorie med den mystiske og sensuelle Anna (Penelope Cruz), der langt overgår den virkelige verdens forhold til Dora (Gwyneth Palthrow med stort sort hår). Så han driver hende til vanvid ved at plastre lejligheden til med lydisolerende skummadrasser, så han kan koncentrere sig om at drømme – alt imens han indvier bedstevenen Paul (Simon Pegg) i drømmekvinden og opsøger drømmeeksperten Mel (Danny DeVito).
Det er Gwyneth lillebror, Jake Palthrow, der instruktørdebuterer med dette beskedne dyk ned i drømmenes univers, som så mange instruktører har gjort med langt større konsekvens og succes før ham. For The Good Night er ingen vellykket film.
Skønne Penelope Cruz har et enkelt længere opløftende øjeblik i en sekvens, hvor vi bringes i tvivl om, hvorvidt Anna er en drømmefigur eller en reel figur, men ellers er drømmesekvenserne fuldstændig uden virkning. Legen med drømme kontra virkelighed er dyb som en forårsregnpyt, mens det skæve underspillede drama med komiske undertoner slet ikke formår at charmere sig ind.
Så selv om skuespillerne hele vejen rundt spiller hæderligt, så kan The Good Night altså end ikke nå op på at være den charmerende bagatel, den måske i bedste fald kunne have opnået.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
Intet ekstramateriale