Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Man kan næsten se det ud fra titlen og jeg tænkte det med det samme: Endnu et lavbudgetteret, talentløst plagiat af den alt for populære ”Black Hawk Down”? Øv bøv bullerfnis! Som om det ikke er nok at vi skal trækkes med Hollywoods overpatriotiske og voldsglorificerende krigsfilm (med ”Jarhead” som de seneste års eneste regulære undtagelse), så skal vi oven i købet også pålægges disse hæslige forsøg skabt af folk der ikke engang har indset at et stort budget er afgørende hvis man vil lave en krigsfilm.
Med grumme minder om – ja, hvad skal vi sige? ”Iron Eagle 4” eller ”Falcon Down” – satte jeg ”The Hunt For Eagle One” i afspilleren. Til trods for at jeg normalt nyder Mark Dacascos på skærmen, regnede jeg ikke med at der ville være mange cirkelspark eller benlåse når vi havde med en krigsfilm at gøre. Og ganske rigtigt; en af de skrappeste kampsportsskuespillere i nyere tid rør ikke meget andet end fingeren på aftrækkeren her. Til gengæld spiller han sådan set udmærket.
Den skrækkeligt amatøragtige introsekvens hævede heller ikke mine forventninger, men den afslørede til gengæld en lille overraskelse. Filmen er jo produceret af Roger Corman! Er den gamle rotte ikke færdig, tænker du? Men nej, Corman kører efter over 50 år i branchen stadig derudaf i et tempo der betyder at den under et år gamle ”The Hunt For Eagle One” allerede har fået en efterfølger. Og Cormans talent for at strække et budget og få en film til at se væsentlig dyrere ud end den er benægter sig heller ikke. Når først helikopteren er styrtet og jagten på den overlevende kaptajn (Theresa Randle, ”Bad Boys 1 og 2”) går ind, så er filmen såmænd helt på højde med Hollywoods typiske produkt.
Plottet er et typisk Corman-produkt, der med udgangspunkt i en populær film – her ”Black Hawk Down” – drøner af sted, svælgende i genreklicheer og kitsch. I dette tilfælde har Al-Queda simpelthen infiltreret Filippinerne (nok mest af alt fordi der var billigst at optage), resulterende i nogle let særegne blandingsskurke med både turbaner, partisan-tørklæder og forbandelser af de vantro amerikanere, men alle med et bemærkelsesværdigt, Filippinsk udseende. Dacascos og nogle andre skal redde dagen og takket være deres general (Rutger Hauer), der glædeligt bøjer både regler og ordrer lykkedes det til sidst. Ikke noget fyld, ikke nogen tyngde, bare masser af skyderi, eksplosioner og tortur. Det er Corman som vi har kendt ham siden 60erne, bare med endnu bedre sans for at få det hele til at se rigtig dyrt ud.
Så ja, ”The hunt For Eagle One” er underholdende, den er også mere underholdende end ”Black Hawk Down” (som jeg i øvrigt ikke er så begejstret for), men det er mest af alt fordi den ikke er for lang og for vulgær i sin ensidige afbildning af krig. Den er for urealistisk til at blive taget seriøst og derfor åbenlyst blot underholdning. Man kan grine af de klichefyldte replikker og det slemme overspil fra mange af de lokale, Filippinske skuespillere, men man kan sgu også blive lidt fascineret af hvordan en film med så lavt et budget kan se så professionel ud. Om den er god? Næ ikke rigtig. Om den er underholdende? Bestemt.
Filmen indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
